Register
A password will be e-mailed to you.

Vi har bedt vores kameramand, Hervard Olander, fortælle sin personlige oplevelse da han var med på bukkejagt på Samsø og han har efterfølgende forsøgt at vise sine oplevelser i filmen, hvor første del kommer i morgen. Han beretter følgende:

Bukkejagt på Samsø er en film, der på mange måder handler om oplevelser, den slags oplevelser man har, når man prøver noget for første gang.

Dette var min første bukkejagt, min første jagt nogensinde, faktisk. Jeg har været passiv jæger i flere år, men har aldrig rigtig udnyttet de muligheder der har opstået efter jeg erhvervede mit jagttegn. Nu var jeg med som kameramand, og ikke jæger – men følelsen var ikke til at tage fejl af; det her, var noget specielt.

Det var også min første tur til Samsø, en fantastisk lille ø, med et frodigt dyre- og naturliv, som vi oplevede på klods hold. Der er hele tiden noget at kigge på, og det kan godt være det er den samme sol, man har set hele sit liv, men når man står midt på en mark en sommeraften på Samsø, føles det som det er første gang man ser en solnedgang. Jeg ved ikke om det er luften der er anderledes på Samsø, men ens sanseorganer står på vidt gab, man sluger nye indtryk, nye dufte, nye lyde.

Det første der slår én, når man begiver sig ud på jagt på Samsø, er den måde man trækker vejret på, som man kun kan, når man er ude i Danmarks fantastiske natur. Man slapper af i krop og sjæl. Pga. af de tidspunkter på døgnet man starter jagten oplever man også den utrolige fornemmelse af at “skoven vågner”. Og når man er på pürschjagt er der rigelig mulighed for at nyde naturen. Pürschjagt er på mange måder en utrolig afslappet form for jagt; alt foregår langsomt og stille. Det bliver også tit kaldt en stillejagt af den grund.

Men da vi fik øje på vores første buk, blev jagten straks anderledes, selvom jeg kun skulle skyde med kameraet, kunne jeg mærke at min puls steg drastisk, mit åndedræt blev tungere, jo tættere vi pürschede os ind på bukken, og alle mine sanser bliver skærpet. Det er også det der bliver kaldt bukkefeber. Jeg havde en blandet fornemmelse af forvirring og panik da bukken var på skudhold, og da skuddet lød, og bukken faldt, opdagede jeg at jeg havde holdt vejret i et længere stykke tid. Det var en oplevelse jeg aldrig glemmer.

Det er bl.a. oplevelser som disse vi har forsøgt at fange på film, filmen er lavet både til folk der ikke ved hvad det vil sige at tage på bukkejagt, om hvordan man skal forberede sig, og hvad man kan forvente og til folk der gerne vil genopleve følelsen igen.

For at være i stand til at fortælle alle oplevelserne på film har vi haft fokus på ikke at komme til at klippe for meget væk – så glæd dig til i alt ca. 3 timers bukkejagt der viser hvordan bukkejagt er! Bukkejagt på Samsø udgives derfor i flere afsnit med ca. 1-2 ugers mellemrum.

God fornøjelse og glæd dig til i morgen, hvor første del udkommer!

Filmen er nu udkommet og kan ses her: Bukkejagt på Samsø – Del 1

Kamerahilsner fra

Hervard Olander

Se teaseren til Bukkejagt på Samsø øverst inde i billedet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj