Dansk Land og Strandjagt (DLS) tager afstand fra EU-kommissionens ideer, til at løse Europas terror problemer, ved at gøre lovlydige jægere og konkurrenceskytter kriminelle.
Det ser ud til at politikerne igen tror, de løser et samfundsproblem, ved at gøre det vanskeligere for ærlige jægere at gå på jagt.
I Danmark benytter jægerne ikke kalasnikhov rifler, bombebælter, eller ingredienser til at fremstille bomber af. Det burde være på det område at politikerne sætter ind, samt at fjerne grunden til at mennesker, i et samfund bliver terrorister .
EU-kommissionens forslag til et nyt våbendirektiv løser ikke terror problemerne i Europa, skriver Dansk Land og Strandjagt i en pressemeddelelse.
Dansk Land og Strandjagts indsigelser til forslag til ændring af direktiv 91/477/EF går bl.a. på, at de nuværende danske regler for jagtvåben i kategori B-C og D, for tilladelse, registrering og varighed af disse er rigtig gode. En ændring vil kun medføre mere bureaukrati, uden at gavne formålet. Dansk Land og Strandjagt støtter derfor ikke kommisionens forslag.
For kategori B-C og D er handel på internettet, også med brugte jagtvåben, en vigtig mulighed for relativt let at kunne udskifte sit jagtvåben, hvis jægerens jagtform ændres, og dermed behovet for et anderledes jagtvåben opstår. Uden denne mulighed vil antallet af flere og nye våben i privat eje blot stige.
Baggrundsviden
Bilag I til direktiv 91/477/EØF fastlægger fire kategorier af skydevåben på grundlag af fareniveauet:
Kategori A: omfatter forbudte våben (krigsvåben)
Kategori B: omfatter skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse (som hovedsagelig bruges af konkurrenceskytter og jægere)
Kategori C: omfatter skydevåben, der skal anmeldes (især våben, der bruges af jægere) Kategori D: andre skydevåben, som hovedsagelig gælder for lange glatløbede enkeltladerskydevåben.
Det lovforslag giver slet ingen mening. Kan ikke mindes at have hørt om terror i EU med brug af jagtvåben. Det er et tomt slag i luften.
De politikere er da satme helt afsporet!
Der kan umuligt være et eneste fornuftigt tænkende menneske i hele det EU organisationen – og en ting er da sikkert – ingen af dem er jægere!
Hvor er logikken?! Mig bekendt er der på intet tidspunkt anvendt jagtvåben til terror.
Om igen!
nej før vi kom i eu. havde vi verdens bedste jagt/fredningstabel og våbenlov, og det bliver aldrig tilnærmelsesvis noget lignende før vi forhåbentlig kommer ud af eu. det de nu har gang i er fuldstændig ude af proportioner, de har da ikke mere forstand på våben og dets anvendelse end gamle fru hansen på anden sal har på raketmotorer