Register
A password will be e-mailed to you.

Jagt i Sverige

I midten af august måned begynder jagten for alvor i Sverige og mange danske jægere tager hvert år på jagt i Sverige. Gåsejagten begynder den 11. august efterfulgt af bukkejagten som begynder den 16. august.

Inden du tager på jagt i Sverige, er der et par formaliteter jægeren skal være opmærksom på.

Svensk jagttegn

Danske jægere behøver ikke at bestå den svenske jægereksamen idet vores danske jagttegn i store træk svarer til det svenske jaktkort.

Danske jægere skal betale en årlig vildtplejeafgift på 300 SEK, som er gældende fra 1. juli til 30. juni det efterfølgende år. Dette gøres nemmest med VISA eller Mastercard på Naturvardsverket hjemmeside.

Sådan betaler du svensk jagttegn online

Et par uger efter at betalingen er registreret ankommer dit svenske jaktkort med posten.

Våbenpas

EU-våbenpas er en rejselegitimation, som giver jægeren mulighed for at besidde, bære og anvende de angivne våben i våbenpasset til jagtrejser i EU-landene, herunder til jagt i Sverige.

Våbenpasset – såvel ansøgning som ændringer – sker ved personlig henvendelse hos politiet i den kreds, hvor du har bopæl. Et våbenpas er gratis.

Selve EU-våbenpasset er gyldigt i 5 år, men husk at haglgeværer årligt skal fornys i våbenpasset. Dette sker igen ved personlig henvendelse til politiet. Jagtrifler har en gyldighed på 10 år i våbenpasset.

Et gyldigt våbenpas giver tilladelse til at indføre jagtvåben og ammunition fra Danmark til Sverige.

Jagtvåben og ammunition

Indførelse af jagtvåben og ammunition skal anmeldes til Tullverket ved indrejsen. Det kan gøres online og inden du kører ind i Sverige. Du får et ID nummer tilsendt på e-mail, som skal anvendes ved afmelding.

Anmeldes jagtvåbnene elektronisk er det ikke nødvendigt at stoppe i tolden. Husk et print at din anmeldelseskvittering som dokumentation på registreringen.

Alternativt er et stop hos Tullverket påkrævet, hvor en våbendeklaration skal udfyldes.

Senest 20 dage efter udrejse skal ID-nummeret afregistreres. Dette kan ligeledes gøres elektronisk.

Anmeld indførelse/afregistrering af jagtvåben og ammuntion til Sverige.

Øvrige dokumenter

Husk at medbring følgende dokumenter, når du tager på jagt i Sverige.

1. Svensk jagttegn
2. EU-våbenpas
3. Kvittering fra Tullverket (ved online anmeldelse)
4. Dansk jagttegn
5. Våbentilladelse ved rifler

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj