Register
A password will be e-mailed to you.

En 36-årige dansk mand er idømt 3 års fængsel for omfattende krybskytteri i det sydlige Sverige. Han skal også betale 211.151 svenske kroner i erstatning.

Manden blev taget på fersk gerning i december 2013.

Retten har fundet bevis for elleve tilfælde af krybskytteri, hvor der ulovligt er nedlagt 8 dåhjorte, 5 vildsvin og 1 kronhjort samt et tilfælde af jagthæleri. Retten havde beviser i form af SMS’er, fotografier, kvitteringer for kørsel over broen, politiovervågning og vidnesudsagn. En stor del af billederne, som altså var med til at fælde ham, kom fra mandens egen Facebookside.

Retten har lagt vægt på at samtlige brud på jagtloven er af særlig grov karakter. Der er bl.a jaget på revirer uden jagtret, skudt fra bil og jaget på tidspunkter, hvor jagt ikke var tilladt.

Den dømtes bil, Sauer 223 Remington riffel med en Zeiss Victory sigtekikkert, en lyddæmper, søgelamper, ammunition, trofæer og diverse andre ting er beslaglagt i forbindelse med anholdelsen og efterfølgende ransagningskendelse.

Den dømte danske mand har nu tre uger til at overveje om han vil anke dommen.

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

One Response

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj