Registrer
Et kodeord vil blive e-mailet til dig.

For at forstå hvordan vildtplejen virker, må man først og fremmest forstå vildtets adfærd. Dette princip er en væsentlig faktor i min måde at vedligeholde naturen og dens vildt.

Da jeg endelig en dag i maj 2008 fik mit jagttegn som 16-årig måtte jeg med stor spænding vente 4 måneder før jeg kunne komme på jagt med min bedstefar på gæs og ænder i september. Den del af familien har altid været trækjægere, hvorefter jeg naturligt også blev det. Idet min bedstefars jord grænser op til et fredet naturreservat har bestanden af gæs og ænder kun været stigende. Vildtpleje lå mig da noget fjern på daværende tidspunkt, idet loven forskrev at der ikke måtte gøres noget ved området hvorpå andefuglene havde deres daglige færden. Samtidig har min bedstefar berettet en tilbagegang af især hønsefugle og harer på sin ejendom. Dette ærgrede jeg mig over de første 2-3 år som jæger, indtil jeg en skønne dag fandt ud af, at jeg selv kunne gøre noget ved det. At pleje vildtet blev da endnu en interesse jeg tillod mig. På min bedstefars jord, hvor jeg driver jagten, er markerne meget små (typisk 3-4ha) omkranset af mange små levende hegn og remisser.

Sidenhen har jeg fundet ud af at der er stor forskel i terrænpleje og bestandpleje.

Jeg vil i det følgende hovedsageligt lægge vægt på bestandplejen af hønsefuglene, hertil skal nævnes at jeg er studerende og ønsker at udøve plejen så billigt som muligt.

Bestandplejen går i al sin helhed ud på et målrettet indgreb på en enkelt dyreart. Fodring af hønsene og afskydning af rovdyr er især de metoder jeg benytter mig af.
Jeg sætter ingen fasaner eller agerhøns ud, derfor er det udelukkende bestandplejen, som skal sørge for vildtets udvikling. Jeg stræber derfor hellere efter at have for mange fodertønder end for lidt. Med fodertønderne følger også en arbejdsbyrde: Det kræver at man er villig til at fylde tønderne jævnligt.

Fodring – Fasaner og agerhøns

Vildtets adfærd ændrer sig næppe meget, som tiden går. Fasanerne begynder at blive territoriehævdende når marts måned indtræffer, ca. 3-4 ha pr. hane. Samtidig vil hønsene trække ud i landskabet for at finde ynglepladser. Ynglepladserne bør derfor bistå som et godt ”spisekammer” for fuglene. Hvis ikke denne mulighed er der, er det vigtigt at jægeren bruger den rigtige fodringsteknik. Det er en af grundene til at jeg fodrer næsten hele året (august til og med maj). Engelske undersøgelser viser at hønen bruger 80% af sine fedtreserver de første 20 dage på reden . En konklusion tyder derfor på at fasanhønen har brug for en god fedtreserve i yngleperioden. Her benytter jeg hvede, som er en kornsort med et højt fedtindhold. Ved at bruge fedtholdigt foder fra august til juni, vil fasanen (og agerhønen):

1. Øge muligheder for flere kyllinger, samt at passe bedre på dem.
2. Større villighed til omlægning, hvis reden skulle blive ødelagt.
3. Styrke sit immunforsvar.

Ved at etablere et netværk af små foderautomater i terrænet hvor hønsefuglene færdes, men især i ledelinjerne. Jeg plejer at sige til mig selv, at man principielt skal kunne se fra den ene foderautomat til den anden. Foderautomaterne laver jeg af spande eller plastrør. Her skal fasanerne have 40 cm frihøjde hvorimod agerhønsene kan nøjes med 30. Ved hjælp af disse fodertønder ser jeg også fasanernes vilje til at blive på terrænet. De bliver altså der hvor foderet bliver serveret.

Fodertønder agerhøns fasaner

På billedet ovenfor ses min foreløbige fordeling af fodertønder til hhv. fasaner og agerhøns.

Agerhøns

Jeg antager at agerhøns næsten opfører sig på samme måde som fasanerne, derudover ved jeg at der kun er 2-3 flokke agerhøns, bestående af 3-4 agerhøns pr. flok på mit terræn. Etableringen af automaterne placeres således at der til hver flok hører 2-3 automater. Altså i små grupperinger fordelt på 4-5 hektar. Samtidig blander jeg lidt tørt sand i foderet, for at give agerhønsene mulighed for at opbygge deres kråseflint, på den måde skal de ikke søge efter den langs vejkanten, hvor de risikerer livet for bilerne.
Afskydningen af hønsefuglene er dog stadig noget træg efter 1,5-2 år med mit svar på en effektiv plan. Agerhønsene har jeg valgt at frede på ubestemt tid, indtil jeg kan se en virkning i min forderteknik.
Fodertønderne til agerhøns vælger jeg at gruppere de første par år i de områder jeg ved de færdes. Efter nogle år hvor bestanden forhåbentligt er vokset vil jeg fordele disse, i et netværk som fasanernes, ud i terrænet.

Hvad så med rovdyrene?

Derudover er jeg begyndt på at bekæmpe rovdyr. Dette gøres først og fremmest ved fældefangst af ræve og mår. Riflen bruger jeg også mod ræve om vinteren, men også til regulering af rævehvalpe i juni og august. Samtidig søger jeg at jage krager og husskader, idet jeg mener at deres færden kun er til gene for min pleje af markvildtet.

Råvildt

For rådyrene gør jeg ikke så meget endnu, da jeg mener de klarer sig meget godt. Om vinteren sikrer jeg mig dog at væltede træer kan få lov at ligge til foråret, idet de ofte indeholder, eller kan komme til at få små knopper og skud, som er et godt alternativ for rådyrene. Derudover giver jeg rådyrene 1-2 balle ensilage pr. vintersæson. Det blandes gerne når tiden er til at fodre. Hvis snemængden er stor, har jeg tidligere forsøgt mig med, en traktor, at skrabe et spor i vintersæden eller langs skovkanten, på den måde bliver det nemmere få det meste vildt at skaffe føde. Ligesom på billedet herunder:

Råvildt føde vinter

Konklusion

Som sagt er jeg studerende og søger at gøre bestandplejen så billig som mulig, hvilket jeg også har fundet ud af kan lade sig gøre. Ved at bruge aflagte spande (kan ofte skaffes hos landmænd) og plasticrør, kan lidt skruer billige foderspiraler indkøbes (3 stk for 100kr hvis man er heldig). Spørger man en tæppehandler har han højst sandsynlig nogle gamle tæpperør liggende, typisk på 4m som han vil af med. Ud af sådan et rør kan 5 foderautomater hurtigt blive en realitet. Man har her foderautomat for under 50kr stykket.

Foderautomaterne, sikrer foderet til fuglene i vinterhalvåret, men også under æglægningsperioden hvor store fedtreserver er nødvendige for hønen og dermed kyllingerne. Til rådyr bruges halm fra min bedstefar, som er kvægavler. Har man jagten hos en kvægavler, eller måske endda kender en, kan man højst sandsynlig betale sig meget billigt fra en balle halm og ensilage. Tilsammen bruger jeg under 500 kr. om året på bestandpleje, dog skal det siges at hveden, får jeg billigt at min bedstefar. Har man adgang til majs eller andre fuglefrø, kan disse med fordel blandes i fodertønden.

Foderautomat vildtetPå billedet ses et gammelt tæpperør, som er ombygget til en foderautomat.
I sommerhalvåret lader jeg rådyrene passe sig selv, idet reviret består af en del små marker omkranset af levende hegn. Samtidig er min bedstefar kvægavler, hvorfor der på reviret udgør en del græs- og engarealer, som rådyrene også har stor glæde af. I læhegnene vokser bl.a. poppel, pil og skovæble hvilket er proteinholdigt og dermed godt for især rådyr. Disse læhegn stræber jeg efter at tynde ud i såfremt der skulle være buske, træer og lign; som er gået ud. Dermed gøres plads til at ny vegetation kan forplante sig, som samtidig giver læ, føde og skjul til vildtet.

Som nævnt i indledningen: Ønsker man at pleje vildtet, må man sætte sig ind i vildtets adfærd på sit terræn.

Knæk og Bræk

Denne historie deltager i Vildtpleje konkurrencen.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.