Pressemeddelelse fra Claus Lind Christensen, fmd. Danmarks Jægerforbund

Debatten om den fremtidige hjortevildtforvaltning har fået mange debattører på banen. Det er dejligt at se engagementet i jagtens rolle, en rolle som Danmarks Jægerforbund naturligvis mener skal fremmes mest muligt. Vejen til målet er stadig lang og under udarbejdelse.

Ord som arealbegrænsninger, lavdannelser, fredninger og meget andet er blevet debatteret på forskellig vis i den forgangne periode. Lad mig derfor starte med at gøre nogle ting helt klart:

• Arealbegrænsninger er ikke og har aldrig været Danmarks Jægerforbunds politik. Det er blevet sagt til adskillige møder i både forbundets regi og i hjortegruppernes regi. Det fremgår også tydeligt af det forslag, som vi viste til hjortevildtgruppernes årsmøde i maj måned.
• Baggrunden for Vildtforvaltningsrådets 12 år gamle enstemmige beslutning om at tage fat på hjortevildtforvaltningen er blandt andet et ønske om at nå en naturlig bestand med flere gamle hjorte. For Danmarks Jægerforbund – og Vildtforvaltningsrådet – er det stadigvæk et ønske. Dette er blevet underbygget af vildtbiologerne fra Aarhus Universitet, som har vist, at den jagtskabte dødelighed for kronhjorte er så høj, at det er et lykketræf, hvis en kronhjort i de fleste bestande når en alder på 10-14 år, hvor den kropsligt og adfærdsmæssigt kulminerer. Dette underbygges også af de regionale hjortevildtgruppers indrapporteringer siden 2004. Fuldt udvoksede hjorte har en biologisk betydning, og dermed er de relevante for at opnå en naturlig bestand. Jeg er ikke i tvivl om, at den udfordring skal anerkendes og håndteres.
• Processen er stadig i gang. Og vi lytter. Både til forslagene der er kommet ind via vores annoncerede kanaler, til resultaterne af arbejdet i lokalområderne og til forslagene på DJ’s sociale medier. Men vi respekterer i høj grad også den arbejdsproces, som er i gang rundt om i landet. Det skylder vi de mange lokale folk, der vedholdende gør et stort stykke arbejde i processen.

Processen fremadrettet

I den kommende periode vil der være en række skæringsdatoer, som er interessante for debatten. Så hold fokus på følgende datoer:

• 12. august: Den Nationale Hjortevildtgruppe mødes og debatterer tilbagemeldingerne fra de regionale grupper og andre interessenter.
• 2. september: Hovedbestyrelsesmøde i Danmarks Jægerforbund: Hvilken kurs vil Danmarks Jægerforbund følge frem mod december? Denne holdning kommer til at bygge på de indsendte forslag til os.
• 15. december: Vildtforvaltningsrådet mødes og debatterer Den Nationale Hjortevildtgruppes forslag til en løsning.

Selv efter at Den Nationale Hjortevildtgruppe har leveret sit forslag til Vildtforvaltningsrådet i december måned, er det min klare overbevisning, at det er en proces, der kommer til at tage lang tid. Der vil gå flere år, inden de endelige brugbare modeller er afprøvet og falder på plads, og det nuværende forlig løber frem til 2018.

DJ’s foreløbige forslag

Det konkrete oplæg til debatten, som Danmarks Jægerforbund præsenterede den 11. maj på hjortevildtsgruppernes årsmøde i Ulfborg, har naturligvis også været debatteret. Det var netop baggrunden for oplægget, og det sker netop nu via de forskellige kanaler – også i de regionale hjortevildtgrupper.

Forslaget fra Danmarks Jægerforbund kan ses her:
http://www.hjortevildt.dk/page651.aspx?recordid651=3467

Vær opmærksom på, at der også er et forslag fra de andre interessenter i hjortevildtgruppen: Danmarks Naturfredningsforening, Skovforening og Landbrug & Fødevarer. Sidstnævnte adskiller sig på markante punkter fra vores forslag, blandt andet foreslår de arealbegrænsninger.

Hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Jægerforbund, Lars Jensen, har fået følgende mandat af en samlet hovedbestyrelse, hvorfra overskrifterne blev præsenteret for vores medlemmer på kredsmøderne i 2015 – uden at det gav anledning til mange kommentarer fra de fremmødte:

• Arealkravet på 1 og 5 hektar skal fastholdes, men Danmarks Jægerforbund arbejder for øget samarbejde over skel.
• Vi skal have styrket det lokale arbejde, som øger samarbejdet over skel, hvor ansvarlighed belønnes.
• Forvaltningen af hjortevildt skal ske lokalt ud fra en national ramme.
• Forvaltningen skal tage udgangspunkt i biologien, men også sikre at der er balance i forhold til det omgivende samfund.

Ud fra det ovenstående skal der findes en løsning, der kan tilgodese en større afskydning af hind og kalve, tage højde for de lokale forskelle, opfylde vildtforvaltningsrådets krav og sikre mest mulig jagt til den enkelte jæger.

Tanken bag lavmodellen

På denne baggrund er lavene bragt på banen. Det er de af flere grunde, men først og fremmest for at kunne sikre mest mulig jagt i forhandlingerne. Det gør oplægget ved at indføre en model, hvor den jæger, der ønsker at tage aktivt del i og ansvar for den bedst mulige lokale forvaltning, også belønnes herfor. Det er Danmarks Jægerforbunds holdning, at hjortevildtet i Danmark ikke bliver bedst forvaltet fra et kontor i København, men fra de mennesker, der besidder den største lokale viden og engagement.

Hvordan lavene skal se ud er endnu ikke fastlagt. Det kan være lav, der dækker 5.000 hektar, eller det kan være lav, der dækker hele regioner eller landsdele, og som har en repræsentativ bestyrelse. Men lad mig bare slå fast, at vi ikke arbejder på en model, hvor der er tvangsmedlemskab af Danmarks Jægerforbund, hvor der skal betales kontingent eller på anden måde være et økonomisk mellemværende med vores eller andre foreninger. Vores intention er udelukkende at sikre mest mulig jagt på det mandat, der foreligger.

Der er to sider af forvaltningsudfordringen. Den der oftest fokuseres på er et reduceret jagttryk på hjorte. Den kan nemt og enkelt løses ad lovgivningens vej: Enten via fredninger eller i sidste ende via centralt styrede kvoter. Den anden er udfordringen med at få øget afskydning af særligt kalvene, og den kan ikke løses via lovgivningen. Her er den åbenlyse løsning et øget samarbejde på tværs af ejendomsskel og interesser, så afskydningen kan tilpasses efter den lokale bestand.

Der er, som det også er bragt frem i debatten, andre sider ved lav-forslaget. Viser det sig, at der ikke er flertal for dette oplæg, eller viser det sig, at den lavmodel, som Den Nationale Hjortevildtgruppe kan nå til enighed om, ikke stemmer overens med det mandat Lars Jensen har fået, så vil vi naturligvis ikke støtte forslaget.

Man vil fremadrettet kunne finde mere information og finde flere svar på spørgsmålene omkring lavene og den generelle debat på www.hjortevildt.dk.

Baggrunden

De data, der ligger bag Vildtforvaltningsrådets beslutning, har også været til debat. Og er alle krondyr i Danmark talt – inklusiv hvor mange gamle hjorte der er? Nej, det projekt er umuligt. Men al viden og forskning viser, at de hjorte, der bliver skudt, hovedsageligt bliver skudt, før de topper i krops- og gevirstørrelse.

Det viser DCE rapporten ”Bæredygtig Krondyrjagt” tydeligt. Du kan finde et link til den her: http://www.hjortevildt.dk/page651.aspx?recordid651=3223

Beslutningen i Vildtforvaltningsrådet bygger altså hovedsageligt på den konstaterede skæve afskydning – frem for optællinger af gamle hjorte. Og her ønsker alle organisationerne, at der bliver en større mulighed for at opleve gamle hjorte i den danske natur. Det gælder altså både de grønne organisationer, fritidsorganisationerne og landbrugs- og skovbrugsorganisationerne.

Vildtforvaltningsrådet har derfor i 2001 udstukket fire punkter, som en fremtidig hjortevildtforvaltning skal leve op til:

1. At sikre en mere naturlig og ligelig køns- og aldersfordeling i bestandene
2. At øge andelen af ældre hjorte over 8 år
3. At sikre en spredning af kronvildt til nye egne
4. At sikre en mere etisk jagtudøvelse på kronvildtet.

Disse fire krav til en ny plan er ikke til diskussion, og Danmarks Jægerforbund støtter fuldt ud op om de fire målsætninger.

Men ud over den skæve afskydning viser al forskning og viden også, at der er masser af kronvildt. Det skal forvaltes korrekt, og det skal gøres af os jægere. Og når mellemhjortene bliver store om nogle år, skal disse også skydes. Og det skal vi jægere også gøre. Dette er altså en unik situation til at sikre mest mulig jagt til jægerne, det kræver bare, at vi trykker på aftrækkeren på de rigtige tidspunkter. Der bliver god mulighed for at skyde kalv og hind til gryden – til glæde for jordbrugerne. Om nogle år bliver der også flere store trofæbærende hjorte til de jægere, der tiltrækkes af dette. Arbejdet går altså på at sikre mest mulig jagt, der er bæredygtigt og i overensstemmelse med alle landets ikke-jægeres naturbrug. Kun ved at arbejde med ikke-jægerne kan vi fremtidssikre jagten.

Og endnu en gang: Intet er afgjort. Den Nationale Hjortevildtgruppe vil stadig gerne have konstruktive input. Tag kontakt til hjortevildtformanden i dit område via følgende link: http://www.hjortevildt.dk/page763.aspx.

Sluttelig vil jeg på det kraftigste anbefale, at alle interesserede følger processen og søger viden på www.hjortevildt.dk. Med en konstruktiv og saglig debat om hjortevildtforvaltningen føler jeg mig overbevist om, at vi når en god løsning for de danske jægere og naturelskere, som i de kommende år kan se frem til gode jagtmuligheder og oplevelser med kronvildtet.

Claus Lind Christensen
Formand, Danmarks Jægerforbund