Slut med, at skarve æder sig fede i fiskernes fangst

For at begrænse skader på bl.a. laksebestanden i de danske vandløb er miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen på vej med nye muligheder for en mere aktiv regulering af skarv.

Antallet af skarv er de seneste år steget voldsomt, og mange af dem slår sig ned langs de danske kyster og fjorde. Det går ud over erhvervs- og lystfiskere, fordi skarven spiser sig mæt i de laks, snæbler og ørreder, som de lokale fiskere skal have i nettet. Derfor indfører miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen en ny og mere aktiv regulering af skarv, som vil træde i kraft 1. juli.

“Det går ikke, at skarven bruger danske kyster og fjorde som madkasse. Vi har fx tal, der viser, at skarv kan fortære op til halvdelen af de laks, der trækker igennem Ringkøbing Fjord om foråret. Der er behov for en mere aktiv regulering, så vi sikrer grundlaget for et stærkt fiskerierhverv og øger potentialet for fisketurisme langs de danske kyster, vandløb og åer”, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Tidligere har det særligt været det kystnære fiskeri, der har haft problemer med skarv, men i de seneste år har lystfiskere oplevet, at skarve æder fiskeyngel langt oppe i vandløbene.

Nye muligheder for regulering

Den nye forvaltningsplan giver to nye muligheder for regulering.

• Fremover vil man i en længere periode end i dag kunne skyde skarven langs vandløb med sårbare fiskebestande.




• Derudover vil den fremover kunne skydes de steder, hvor den opholder sig – såkaldte dag- og natrastepladser – ved vandløb og søer i perioden 1. august til 31. marts.

“Vi skal have fundet en bedre balance mellem skarv, mennesker og fisk. Det må ikke være sådan, at vi ved at beskytte en art som skarven samtidigt får spist sårbare fisk som snæbel og laks i så stort et omfang, at både fisk og fiskere får dårligere vilkår. Den nye forvaltningsplan giver fiskerne mulighed for at skyde skarven, hvor den er til gene for deres fiskeri og for fiskeynglen. Samtidig sikrer vi, at skarven overlever og beskyttes som dansk ynglefugl”, siger Esben Lunde Larsen.

Udkastet til den nye forvaltningsplan har netop været i høring.
Der bliver nu kigget på, om de indkomne høringssvar giver anledning til at rette planen yderligere til, før den træder i kraft.

Fakta

• I midten af 1990’erne lå antallet af skarvynglepar i Danmark stabilt på omkring 39.000. Herefter gik antallet tilbage og nåede et lavpunkt på 25.000 i 2013. I 2015 er antallet igen steget til 31.000.




• Skarven er særligt et problem langs åløb, som fx Skjern Å samt i Ringkøbing Fjord. Konkret er den et problem for sårbare bestande af fisk, herunder laks, ørred, stalling, ål og snæbel. Snæblen er en stærkt truet laksefisk, som kun findes i Vadehavsområdet. Skarv giver også udfordringer andre steder i landet, i kystområder og ved åløb.




• Den gældende forvaltningsplan for skarv er fra 2009. Udkastet til den kommende forvaltningsplan er udarbejdet med inddragelse af Skarvarbejdsgruppen, hvor både fiskerierhverv, lyst- og fritidsfiskeri og grønne organisationer deltager.

Læs nyheden på Naturstyrelsens hjemmeside