Register
A password will be e-mailed to you.

Martin F. Poulsen, Thisted
Ordinær DJ medlem
Bestyrelsesmedlem i Vorupør Jagtforening
Reguleringsjæger
Skydeleder

Mangen er de bogstaver og ord, der er skrevet i de forgangne uger om især den påståede sexchikane sag. Mange meninger er blevet mere eller mindre hårdt fremført af debattanter med varierende sprogkundskaber.

Et er dog sikkert. Der er overskredet grænser for, hvad der kan defineres som acceptabel adfærd. Meget langt overskredet de grænser faktisk. Og det gælder både for den anklagede i DJ-sagen, men det gælder altså også for de kritiske røster der fylder de sociale medier.

Hvis vi skal tage elefanten i rummet først
HB-medlemmet, som påstået verbalt tilsvinende en kursist i helt overdrevet grad.
Godt han selv fandt ud af at trække sig.
Træls det var 5 måneder for sent i forhold til normal menneskelig moral og etik. Og jeg er ked af, at det ikke blev videreformidlet af vidner eller forurettede, da det skete første gang i oktober da den egentlige sag udfoldende sig, så der dengang kunne blive taget hånd om det. Det betød det desværre kunne gentage sig i februar.

HB-medlemmet, der – hvis rygtet taler sandt – ringede rundt for at sikre, at opbakningen til det første HB-medlem stadig var intakt. Og det inden sagen på nogen måde var diskuteret internt i hovedbestyrelsen.
Det HB må da også gerne tage sit tøj og gå. For hvorfor i alverden ringes der rundt for at sikre opbakning til et andet HB-medlem, der meget vidt har overtrådt normal acceptabel grænse for professionel opførsel, i stedet for at tage fat i halen på problemet, og sørge for det blev bragt til ophør omgående, med acceptable løsninger for alle.

Et tredje (gud hjælpe det) HB-medlem, der på et møde med tillidsfolk i DJ, kommer med udtalelser, som under uheldige og kritiske omstændigheder kan misforstås.
Når et HB-medlem taler – så lytter man. Og når et HB-medlem taler i sådan en sag som denne – så gør han det klart, velovervejet og uden nogen form for tvivl om, hvad han vil have modtagerne skal høre.
jeg er heldigvis ikke i en position til at bestemme udfaldet for dette HB-medlem. Om det kræver hans afgang – det kan kun HB finde ud af.


Dog er vi alle mennesker; det gamle latinske ordsprog siger – Errare Humanum Est – det er menneskeligt at fejle.
Og som et af mine familiemedlemmer engang sagde : ”Så længe man lærer noget nyt hver dag, så går det aldrig helt galt.”


Min personlige mening er, at straffen også skal være på linje med overtrædelsen.
jeg tror mange ting er blevet lært i denne sag.
EDIT : Jeg forstår, at parterne har fundet en gensidig løsning på lige denne specifikke sag.
Det er blevet offentligt kendt efter brevet her er skrevet.

Men derfra, og så begynde at forlange at hele hovedbestyrelsen tager sin afgang – det er et af stederne, hvor jeg mener kritikerne(i mangel af bedre ord), overtræder enhver acceptabel adfærd.

Og uagtet at forurettede og anklagede begge har udtrykt udtrykkeligt ønske om, at det ikke skulle offentliggøres(min sympati ligger 100% hos forurettede), vælger kritikerne alligevel at se bort fra hendes ønsker, og blæser det hele totalt ud af proportioner. Herunder ved at kræve hele DJ’s ledelses afgang.

Formanden for DJ blev først bekendt med denne situation d. 27 februar 2019, da der indløb en klage fra et kursus afholdt weekenden forinden. Meget beklageligt blev det ikke registreret, da HB-medlemmet verbalt overfaldt den kvindelige kursist i oktober 2018.

Men klagen blev modtaget – og anklagede gav forurettede en uforbeholden undskyldning, og lovede ”bod og bedring”. Denne blev accepteret af forurettede, der ikke ønskede at gå videre med klagen, og derfor anså man sagen for lukket, velvidende at anklagede nok havde lært en lektie i dette.

Det fjerner blot ikke det faktum at vi her har at gøre med en personalesag. Ikke en HB-sag – ikke en organisationssag – men en personalesag.

Hovedbestyrelsen fik dog først lov til at udtale sig offentligt af forurettede på et ekstraordinært møde 14 april.

Den 17 april afholdes et møde i HB, hvor sagen drøftes – hvilke veje man skal tage og der skal opnås en enighed om, hvad det er man siger offentligt. ”Business as usual” i enhver organisation af en given størrelse.

Under dette møde, hvor anklagede ikke deltager, idet han ganske korrekt anser sig selv om inhabil, modtages en mail fra anklagede, hvori han meddeler at han trækker sig som HB-medlem, og trækker sig fra alle poster han måtte besidde. Jeg ved ikke om han fik en dosis selvindsigt, eller hvad det var – men det var korrekt handlet – blot 5 måneder for sent i min personlige optik. Kritikere påstår at der dækkes over hinanden i organisationen.

Ja? Er det da noget ekstraordinært?
Man kan ikke drive en organisation, hvor man smider hinanden under en bus ved først givne lejlighed.
Man skal da kunne stole på hinanden uden at frygte, at der kommer en kniv i ryggen i næste øjeblik.

Nuvel – jeg vil gerne medgive, at en sag som denne skal have konsekvenser. Naturligvis skal den det, for det overskrider alle grænser for, hvad man som menneske kan byde et andet. Og specielt i professionelle situationer som disse.

Men det skal da ikke have konsekvenser for hele hovedbestyrelsen. Naturligvis skal det ikke det.

Det rygtes at Formanden ikke ”gør noget”. Det er ikke korrekt, hvilket også kan læses ud af det mødereferat der ligger på DJ’s medlemsnet.
Men Formanden har vægtet forurettedes ønsker højere end kritikernes røster. Og uagtet om man er for eller imod i hele denne sag – så kræver det sgu kastanjer af en vis størrelse, når man tager larmen fra de sociale medier i betragtning.

Det er først da han får lov af forurettede til at udtale sig offentligt, at han rent faktisk gør det.
Det har jeg en stor respekt for.

At kritikerne henter høtyve og fakler, baseret på 1 artikel i et medie der ikke ligefrem kan påstås at være neutralt, må siges at være uacceptabelt. Den seneste artikel jeg er bekendt med, postulerer den ene påstand efter den anden uden nogen form for dokumentation – og kræver derefter hele HB’s afgang. Skriver det lige igen: ”Uden nogen form for dokumentation”.

Hans analogi, der går på at det er værre at skyde en ulv end begå sexistisk chikane mod et medlem – det er at sammenligne pærer og bananer.

Man kan ikke sidestille et velovervejet tryk på en aftrækker, med en fulderiks verbale overfald.
Begge ting skal absolut have konsekvenser – det benægter jeg ikke. Men man kan stadig ikke sammenligne de to ting.

Jeg har kogt over dette brev i nogle dage. Efter at have talt med folk på begge sider af ”hegnet”, samt minutiøst læst mødereferatet fra 17 april – og heri står alt beskrevet – har jeg dannet mig min mening.
Alt det der står i det mødereferat er blevet bekræftet fra begge sider som værende korrekt. Jeg har ikke fiflet med noget eller misfortalt noget. Jeg er helt på forurettedes side i det her. Og dermed ikke hverken for eller imod DJ i sagen.
Det er mine egne meninger der er skrevet her, blot for at imødegå det argument.
Ingen har ført pennen, andre end mig selv.

Med håb om en bare LIDT renere debat

Martin F. Poulsen

6 Responses

  1. Søren Nielsen

    Martin, du freder formanden på hans eget udsagn.
    HB medlemmet i kreds 1 har opført sig utilstedeligt og foragteligt uden formanden griber ind.
    HB medlemmet i kreds 7 har opført sig utilstedeligt og foragteligt uden formanden griber ind.
    Formanden er ansvarlig for ledelsen af DJ’s hovedbestyrelse. Formanden behandler sagen som en organisationssag, og ikke som en personalesag.
    Man kan så diskutere hvor mange i hovedbestyrelsen der skal ud, men vi er jo enige om kreds 1, 5 og 7 medlemmerne. Jeg mener den ansvarlige leder naturligvis også skal ud, da han åbenbart ikke fatter egen opgave eller hvordan en sådan sag skal løses, som du jo selv skriver.

    Svar
      • Søren Nielsen

        Joe, du har ret til en hvilken som helst mening. Du har desværre blot udtrykt en mening, og totalt ignoreret dine egne oplistede kendsgerninger. Jeg kan forstå du freder formanden Claus Lind Christensen, og HB medlemmet i Kreds 1, uanset hvad de har gjort. Det var så det du burde have skrevet.

  2. Finn Poulsen

    Tak for dit gode indlæg om sagen. Det trængte vi til. Håber vi alle lære noget af sagen. Der er helt sikkert ting der ikke er færdig bearbejdet endnu. En smule mere selv kretik fra især et HB medlem ville være ønskelig.

    Svar
    • Søren Nielsen

      Martin F. Poulsen, jeg ved ikke hvilket ærinde du går med dette indlæg, men lad os se på det du skriver. Din opsummering af kendsgerningerne er vel langt hen ad vejen dækkende. Du fremfører nogle af de væsentlige kendsgerninger, nemlig:
      • Der går fem måneder førend der sker noget.
      • HB medlemmet fra kreds 1 mere end antyder utroskab hos den ene af klagerne.
      • HB medlemmet i kreds 5 har så selv trukket sig, men fem måneder for sent.
      • HB medlemmet i kreds 7 ringer rundt for at sikre opbakning til et andet HB-medlem, der meget vidt har overtrådt normal acceptabel grænse for professionel opførsel.
      • Som du skriver, vi har at gøre med en personalesag. Ikke en HB-sag – ikke en organisationssag – men en personalesag.

      Man må nødvendigvis basere analysen og konklusionen på kendsgerningerne, og Martin F. Poulsen, der har du meget belejligt set bort fra alle kendsgerningerne.
      Vi har her minimum 3 HB medlemmer der totalt har fejlet, en formand der slet ikke forstår hvordan en sådan sag skal håndteres.

      Altså formanden og 3 HB medlemmer, det viser da en skræmmende og chokerende ringe ledelse og moral ved DJ’s hovedbestyrelse. De burde alle fire gå øjeblikkeligt, og mon ikke der er en enkelt eller to mere involveret når man kommer et spadestik dybere i sagen.

      Svar
      • Martin F. Poulsen

        Mente ellers jeg konkluderede hen ad vejen som jeg rejste de forskellige emner.
        Jeg står ved det jeg har skrevet – og bl.a. har jeg skrevet at HB medlemmet i kreds 7 gerne måtte tage sit tøj og gå.

        Men – formanden kan af gode grunde ikke gøre noget før han bliver bevidst om en sag. Og ulykkeligvis var der ingen der sendte en klage i oktober 2018.

        så ved jeg ikke om du forventer at formanden er clairvoyant eller hvad…

        Jeg er til stadighed enig med HB’s måde at håndtere sagen på. Jeg er uenig i kreds 5 medlemmets beslutning om at blive i stolen 5 måneder mere. Han skulle have indset hvad det var han havde gjort i oktober, og rejst sig fra stolen der.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj