Register
A password will be e-mailed to you.

Traditionen tro afholdte Ulvsund Strandjagtforening blishønejagt den sidste weekend i september. Jeg havde via JÆGER fundet frem til denne jagt og tog kontakt til formanden Jesper Skovgård, for at høre nærmere om mulighederne for deltagelse. Det vidste sig ikke at være noget problem og jeg kunne sågar leje en af foreningernes pramme til kun 25 kr. Derudover kostede det 25 kr. at deltage, hvor frokost efter jagten var inklusiv.

Jagten begyndte kl. 9 d. 24. september på havnen i Gl. Kalvehave. Jeg ville ikke komme for sent så jeg indfandt mig på havnen allerede kl. 8.30, som dog allerede osede af aktivitet fra en masse strandjægere, som var ved at gøre jagtprammene klar.

Lidt i 9 begyndte jagtparolen og herefter blev der trukket lod om ens placering i drevet. Jeg talte med en strandjæger, som sagde at et lavt eller højt nummer var bedst, da man dermed sejlede tæt på kanterne og rørskoven, som er de steder hvor blishønsene helst vil flyve ind over. Der var i alt 53 pramme og jeg træk nummer 49, altså jeg havde trukket en ”kongepost”.

Kl. 9 stævnede alle prammene ud midt i Ulvsund, og ventede på at drevet drev blishønsene frem fra Mønsbroen, hvorefter prammene gik ind på linje og fulgte med i retning (mod vest) af dæmpningen ved Langø. Blishønsene vil helst ikke passere dæmpningen og derfor kommer de imod drevet og ind over prammene.  Jeg var meget spændt.

blishønejagt ved ulvsund

Der var ganske få regler, udover sikkerhed og forsvarlige skud selvfølgelig, hvor den ene var at drevet hele tiden skulle blive på linje, i det fuglene med det samme ser eventuelle huller i drevet og dermed flyver der igennem Efter drevet sejlede 2-3 service både, som samlede skudte fugle op og eventuelle tomme patronhylstre samt assisterede ved andre problemer, som fx hvis en pram kom for langt bagud ift. drevet.

Vi var kun lige kommet rundt om Langø i retning af dæmpningen (1), da de første blishøns kom ind over prammene, men her fik jeg ingen skudchance. Der gik ikke længe, før blishønsene kom ind over drevet i buketter og det var rigtigt at de helst ville udover kanterne. I begyndelsen blev der skud meget på modsatte flanke, men der gik ikke længe, før fuglene også fløj over min flanke. Det var ganske rigtig en ”kongepost” og når fuglene kom, kunne du ikke nå at lade haglgeværet inden de næste blishøns var indenfor skudhold.   Der kom en 4-5 store buketter af fugle samt en hel del mindre flokke, hvor hovedparten fløj over kanterne.

Fremme ved dæmpningen var der drikke og spise pause inden de fleste pramme blev trukket frem til den modsatte side af Langø, hvor alle igen lagde sig på linje og drevet trykkede denne gang mod dæmpningen (2).

Denne gang gik hovedparten af blishønsene ind over den flanke, som var tættest på Sjælland og der blev kun skudt én blishøne ved den flanke, hvor jeg sejlede. Generelt var der væsentlig færre fugle i forhold drevet før drikke pausen.

Da drevet var fremme ved dæmpningen var jagten slut og det var muligt at blive trukket tilbage til Gl. Kalvehave havn. Her blev vildtparaden lagt op og udbyttet lød på 225 blishøns og 1 gråand.  Efter parolen var frokost og en øl eller sodavand.

En fantastisk jagtdag med mange gode jagtoplevelser og jeg glæder mig allerede til sidste lørdag i september 2012.

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj