Register
A password will be e-mailed to you.

PibeandD. 25/10 2012.

En kammerat og jeg var af et ældre venne-par inviteret op i deres sommerhus, hvor der i fjorden er et godt andetræk, så vi tog bøsser, og min kammerats labrador med. Vi blev hentet af parrets datter, men der havde åbenbart været lidt misforståelser, for hun kom i sin egen bil på gule plader og kun plads til en passager…

Men vejret var fint, så jeg hoppede på kammeratens knallert og kørte de 45 km på den, og det var en fed tur, man ser meget mere på den måde, bla. så jeg ikke mindre end 29 stykker råvildt fordelt i mindre spring på vejen. Vel fremme var jeg trods den uldne keddeldragt blevet godt kold, og af konen blev jeg “beordret” ind i lænestolen foran brændeovnen, (det var jo en ren “sovepille”) jeg fik en gammel dansk, og så skulle jeg bare snuppe mig en lur imens de andre gjorde frokosten klar, REN LUKSUS 🙂

En times tid før solnedgang pakkede vi jollen, og roede ud og fandt et godt sted, manden der ikke selv har jagttegn tog med da han gerne ville opleve jagten. I den første times tid skete der ikke noget, men så begyndte trækket… der var ænder og gæs overalt, dog hele tiden uden for skudafstand. “Lukketid” nærmede sig, da ca. 10 ænder gik forbi os 50 meter ude, de “snakkede” (pibeænder) og jeg prøvede at efterligne lyden, 4 af dem drejede rundt og da de gik over os skød jeg den bagerste som gik forendt til vandet, labradoren blev sendt ud og da vanddybden var sådan at den hverken kunne løbe eller svømme, peb den i frustration over det manglende tempo, hele vejen. (den er kun 2 år) Tilbage i båden var hunden så stolt og glad at vi nær var kæntret 🙂

En fed og impulsiv tur… Næste gang bliver det med lokke-ænder og gåse-kald, så vi måske kan få lidt mere på tasken.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj