Register
A password will be e-mailed to you.

Min første drivjagt

Det var med forventningens glæde og spænding i maven at jeg drog af sted på min første drivjagt.  – En følelse jeg kun genkalder mig fra de tidlige drengeår op til jul og senere i forlystelsesparken når jeg sad i den store rutsjebane og for første gang og skulle opleve det store sus i maven. Jeg havde hørt mangt og meget om drivjagt, og specielt historierne om de ”farlige” grise der kunne finde på at løbe én ned eller ligefrem gå til angreb. Og jo, historierne blev jo nok også bedre og bedre for hver gang de blev fortalt. I hvert tilfælde havde det ikke skræmt mig og nu skulle det altså efterprøves.

Jagtrejser til Polen

Jeg var blevet anbefalet at rejse med LB Jagtrejser til Polen af nogle af mine jagtkammerater, som gennem flere år havde rejst på både bukkejagt og hjortejagt i Polen med jagtrejseselskabet og altid været yderst tilfredse. Hvert år arrangerer LB Jagtrejser en gruppetur med bus på drivjagt i Polen og det var én af disse ture, jeg var heldig at få en plads på. Udgangspunktet for turen var Tjele ved Viborg hvorfra der var afgang med bussen meget tidlig om morgenen i slutningen af november. Jeg var spændt på at møde den gruppe af jægere, jeg skulle tilbringe de næste 4 dage sammen med, og som forhåbentlig skulle bidrage til en uforglemmelig tur både socialt og jagtmæssigt. Nogle af deltagerne havde jeg mødt en måneds tid tidligere i forbindelse med træningsskydning i ”jagtbiograf” – en træning jeg varmt kan anbefale som optakt til drivjagt eller jagt på løbende vildt generelt, perfekt træning til vildsvinejagt.

Reviret vi skulle ned på lå i den nordvestlige side af Polen, nær byen Koszalin, der er kendt for deres stærke bestand af både vildsvin, kronvildt og råvildt. Jeg må indrømme, at det var jagten på grisene, der mest svirrede i mit hoved. Om det skyldtes de føromtalte røverhistorier, eller det var diverse jagtfilm, der havde fodret min fantasi ved jeg ikke, men én ting var sikkert, jeg ønskede inderligt at opleve bare ét af disse øjeblikke hvor rødpunktet skulle finde bladet på et vildsvin.

Af rutinerede drivjægere var jeg blevet anbefalet at skyde med rødpunktsigte, idet skudafstanden oftest er under 50 m og at det løbende vildt er nemmere at finde med et rødpunkt frem for en kikkert med forstørrelse. Siden investeringen i udstyret, en Schultz & Larsen kal. 308 med rødpunktsigte, var der blevet trænet flittigt – jeg er af den opfattelse, at halvdelen af en succesfuld jagt er forberedelse, hvad enten det er træning af skyderfærdigheder og brug af jagtudstyr eller det gælder forberedelse og vildtpleje. Sidstnævnte var jeg i denne situation uden indflydelse på, men trænet med riflen, det var der blevet, og nu skulle prøven stå.

Indkvartering på jagtslot

Vi ankom friske og fulde af forventning til vores indkvartering først på aftenen og blev mødt med et solidt måltid mad fra det traditionelle polske køkken. Indkvarteringen var et gammelt jagtslot omdannet til pensionat med masser af atmosfære og gode værelser. Da det jo var uden for turistsæsonen var vi desuden de eneste gæster.

Jagtslot Jagtrejser Polen

Natten var præget at urolig søvn og livagtige drømme om grise i massevis… så da vækkeuret ringede, var jeg klar! Efter morgenmaden var det afgang til reviret hvortil vi blev transporteret i vogne spændt efter en traktor. Forinden da var vi blevet forsynet med orange sikkerhedsveste som LB Jagtrejser medbragte – sikkerhed frem for alt – alle jagtulykker skal undgås. Vi ankom til reviret ved 8-tiden og blev mødt af jagtmesteren, en større gruppe drivere og dertil hørende jagthunde i forskellige afskygninger. På parolen blev der gjort meget ud af sikkerheden omkring skudvinkler og afgivelse af skud ind i såten. Afslutningsvist trak vi et nummerkort, hvorpå vi for hver såt kunne aflæse hvilken post vi skulle have. På den måde foregik fordelingen af poster ved en tilfældighed og der var der aldrig nogle der kunne forfordeles.

Første jagtdag

Første såt foregik i noget højskov med et større område med selvsåede bøge i midten. Drevet var næsten ovre da pludselig en jagthund går bagud med hvad vi senere fik at vide var en stor keiler. Den var desværre for snu til at komme på skudhold. Endnu et par såter mere i det samme skovområde hvor mine jagtkammerater hygger sig gevaldigt på den anden side af skoven – en rotte grise var kommet ud mellem to skytter der hver fik afgivet mange skud – det blev til 5 überlaufere og noget at snakke om…

I sidste såt inden middag blev jeg sat af på et smalt skovspor og tænkte, at her var chancerne nok begrænsede. Knapt havde jeg fået sat mig til rette på min jagtstol da jeg øjner noget bevægelse på sporet i den retning vi er kommet fra. Drevet er endnu ikke startet og grisen har tilsyneladende ikke anet uro, men ligner mest af alt ”Pumba” på skovtur med rejst hale. Med retning direkte imod mig får jeg forsigtigt listet riflen op og placeret den røde plet på trynen. Da grisen er inde på 75-80 m drejer den brat væk fra sporet og som ren refleks i en brøkdel af et sekund, finder jeg bladet og lader kuglen gå. Pist væk var grisen… Mange tanker når at gå gennem mit hoved og jeg mindes drevet som uendeligt langt. Var det en keiler? Havde jeg ramt eller måske anskudt? Jeg havde en god følelse af skuddet og håbede det bedste – at finde mit første vildsvin ligge forendt. Efter drevet kommer min nabopost op – en erfaren drivjæger, der havde stået og set det hele. Sammen med jagtmesteren går vi op til skudstedet og nogle meter inde i skoven finder vi tydelig schweiss. Frem i mit hoved dukker de mange historier om anskudte vildsvin, der går til angreb når disse eftersøges, men heldigvis når jeg ikke at tænke meget længere, da grisen ligger forendt 20 m inde i skoven. En rigtig flot keiler med nogle enorme tænder – 20 cm skulle de senere vise sig at blive opmålt til. Fantastisk oplevelse!

Anden jagtdag

Dagen fortsatte med lidt spredt vildt og endte med en vildtparade på 2 hinder, 1 kalv, 11 vildsvin og 5 stk. råvildt. Traditionen tro skulle jeg jo også have grise dåben og blev på paraden behørigt malet i ansigtet med blod fra min nedlagte keiler. Som traditionen også byder i Polen hædres der hver dag en jagtkonge og en vice konge. Jægeren, der havde nedlagt mest kronvildt blev hædret som konge og jeg med dagens største keiler, blev hædret som vice konge og dekoreret med en fin medalje. Efter paraden var der arrangeret helstegt vildsvin sammen med de polske drivere, der rundhåndet delte ud af deres polske vodka. Resten af aftenen står lidt uklar for mig, men min keiler blev fejret og historien fortalt om og om igen.

Dag 2 skulle vi jage et stykke fra indkvarteringen, hvorfra vi blev hentet i minibus og kørt til reviret. Området vi skulle jage i var præget af rørskov, moser og lange engdrag – et rigtigt griseterræn tænkte jeg. Formiddagen var forbavsende stille, så der var ved at blive lidt uro i gemakkerne. Det var dog hurtigt glemt da første såt over middag gik i gang. Knap var jagthundene sluppet før der var drev. En rotte grise gik ud mellem min sidepost og den næste skytte. Vi var sat af i kanten af noget rørskov og kunne derfor følge grisene ud over åben mark. De to skytter fik da også begge afgivet mange skud. Kort efter var der gang i den i den anden ende af såten – ligeledes vildsvin. Selvom jeg ikke selv fik skudchance i denne såt var det en fantastisk spændende oplevelse at høre drevet komme nærmere og nærme for derefter at se mine jagtkammeraters bestræbelser på at vurdere hastighed, afstand og vinkel og afgive skud i en noget hektisk situation.

I såt 2 efter frokost bliver vi sat af omkring en mindre bevoksning. Ingen af os havde de store forhåbninger til denne såt, men pludselig kan jeg se en stor mørk skygge bevæge sig bagud ca. 50 m foran mig inde i såten. Grundet den korte afstand til skytterne på den anden side, var skud ind i såten ikke muligt. Heldigt for mig vælger grisen at dreje ud lige mellem min sidepost og mig. Jeg tog jagtriflen op bag min sidepost og ventede nu blot på at grisen skulle komme langt nok ud til at det var forsvarligt at afgive skud. I en brøkdel af et sekund efter jeg har afgivet skud, skyder min sidemand, men der var grisen allerede trimlet for en perfekt kugle lige bag øret. Skudhul kunne også efterfølgende afsløre at grisen var min. Endnu en keiler, dog ikke med så store tænder, men et rigtig stort dyr af krop. Behøver jeg nævne at min jagtdag var fuldendt.

Sidste jagtdag i Polen

Den sidste jagtdag ser jeg en del råvildt, men har ikke noget på skudhold, jeg med sikkerhed kan identificere som rå eller lam. I en af de sidste såter er jeg sat af på en lille sti ved en veksel hvor jeg kan se 15-20 m ind i såten. Ret tidligt i drevet kommer en ræv listende som stopper op og får en øjeblikkelig dræbende kugle. Kort efter pusler det igen på vekslen. Denne gang er det en rå med lam, der er mest optaget af at identificere hvor hundene befinder sig. Jeg får lydløst hævet jagtriflen og lammet når ikke at registrere det mindste, da skuddet går og lammet forender blot 15 m fra mig. En perfekt afslutning på 3 jagtdage, der vil stå i min hukommelse som nogle af de mest intense og nervepirrende jagtoplevelser til dato. Behøver jeg nævne, at jeg allerede i bussen hjem reserverede en plads på drivjagten til året efter…

Med jægerhilsen fra en jæger, der blev bidt af drivjagt i Polen, Poul Hansen

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.