Register
A password will be e-mailed to you.

Jagtmesse i Odense

jagtmesseDanmarks største jagtmesse, Jagt & Outdoor, blev afholdt i weekenden i Odense Congress Center. Jagtmessen slog dørene op fredag d. 13. april kl. 14, hvor gæsterne stod i kø for at komme ind og lukkede søndag d. 15. april kl. 17.

Messen foregik i tre store haller, hvor gæsterne havde stor mulighed for at se flotte trofæer fra alverdens jagtmarker og samtidig for en snak med de mange jagtrejse udstillere eller se demonstration af fluekastning. Der var også mulighed for at skyde lerduer på den store indendørs skydebane eller prøve at skyde med jagtbuer efter råvildt.

jagtmesse odense

På Foreningen af Danske Buejægeres stand var det muligt at skyde med jagtbue efter en kort introduktion. 

I to af hallerne var der mange stande med jagtudstyr, haglgeværer, rifler, kikkerter, jagttøj, støvler, våbenskabe, jagtbøger og jagtfilm, hundefoder, slagtere med bl.a. vildtpølser, salg af vine, udstilling og fremvisning af jagthunde fra hundeklubberne og meget meget mere. Der var god mulighed for at gøre et godt tilbud og finde det sidste udstyr til den kommende bukkejagt. Den tredje hal bestod primært af arrangører af jagtrejser og der var rig mulighed for at  få et godt tilbud på jagt i udlandet.

jagtmessen

Jagtudstyr, jagtvåben og jagtbeklædning var der meget af på messen.

Flere havde deres trofæer med til opmåling og der var mange flotte og spændende bukketrofæer udstillet. En del gamle abnorme bukketrofæer var venligts udlånt af Valdemar Slot og kunne ses på jagtmessen.

Jægerforbundet havde opsat et vildtkøkken, hvor kokkene lave vildt over gasblus og gæsterne havde mulighed for at smage forskellige slags vildtretter. Ideen var at gøre mere opmærksom på, at vildt sagtnes kan anvendes som hverdagsmad og der findes masser af gode og nemme vildtopskrifter.

jagtmessen odense

Jægerforbundet havde opsat et vildtkokken, hvor gæsterne kunne smage vildt.

Den afdøde storvildtjæger, Ole Augustinus, samling af trofæer var udstillet på messen. Han nåede at nedlægge mere en 180 forskellige arter i sit jægerliv.

Konservatorerne havde også fundet vej til messen og der var rig mulighed for at se flotte og fantasifulde udstopninger.

jagtmesse billede odense

Fantasifulde og spændende udstopninger. Her angribes en antilope af en løve.

Arrangørerne havde store forventninger til messen, både i forhold til antal gæster og at alt skulle gå efter planen.
Der var 12.000 besøgende over weekenden og arrangørene glæder sig allerede til næste gang der skal holdes jagtmesse i Odense 2014, som bliver dagene d. 25. – 27. april 2014.

Vi vil rigtig gerne høre, hvad du syntes om jagtmessen? Skriv meget gerne din oplevelse af messen herunder.

2 Responses

  1. david nielsen

    Jeg var på jagtmessen i Odense og syntes den var god og spændende. Nu besøgte jeg kun messen pga. jagten, men hvis jeg havde besøgt messen for at se andet outdoor eller fiskeri, ville jeg være blevet skuffet. 

    Jeg så ikke noget outdoor, som ikke kan dækkes ind under jagtudstyr, og der var DM i fluebinding og ellers mulighed for at kaste med fluestang. Det var det.

    Det havde været mere sigende blot at kalde det for en "Jagtmesse".

    Jeg har heller ikke kunne finde omkring jagtmessen i København, men følger med på http://jagtmesse.dk/, de må skrive når den nærmer sig.

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj