Registrer
Et kodeord vil blive e-mailet til dig.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er rigtigt nok. I den nye jagtsimulator, der har til huse i TDC´s gamle lokaler i Slet i det sydlige Aarhus, har du nu mulighed for at skyde efter forskelligt vildt, og du kan samtidigt også bruge dit eget gevær, hvis du hellere vil øve dig med det.

Vi henvender os til alle, og man behøver ikke have jagttegn for at benytte jagtsimulatoren,” siger Claus Viftrup, daglig leder af jagtsimulator.dk. Han har heller ikke selv jagttegn, men er en kyndig instruktør i at vise deltagerne i at bruge simulatoren, og de attrapper af våben som er til rådighed.

Jægere kommer primært for at øve sig i at skyde vildt, de ikke har skudt før. Et eksempel kan være, hvis de skal på vildtsvinjagt i udlandet, og gerne vil opleve en jagtsituation inden de tager afsted. Her kan de skyde efter vildsvin, uden at tænke på om de rammer, men tværtimod finde ud af, hvordan man skal reagere i situationen, inden man tager på den rigtige jagt,” fortæller Claus Viftrup.

Med de nye jagttegns regler, skal man nu også kunne ramme de lerduer, man skyder efter, og mange jægere dumpede sidste år til den nye haglprøve. Her kan jagtsimulatoren også hjælpe til.

Man kan skyde efter lerduer med sit eget gevær. Man får en søger på geværet, og på aftrækkeren, så registreres hvert skud, og man sparer penge på lerduer og patroner,” siger Claus Viftrup.

Skyd en cowboyder
Det er ikke kun vildt man kan skyde efter i simulatoren. Vi har også en western by, hvor man to og to kan skyde efter angribere, eller bare øve sig på at skyde efter dåser. Det er ikke jagt det hele,” fortæller Claus Viftrup.

Det er her, hvor dem uden jagttegn også kan komme til fadet, og her hvor jagtsimulatoren også bliver brugt til for eksempel en polterabend eller en hyggeaften blandt gutterne (kvinder er dog også meget velkomne), og man skal ikke tænke på, om man har fået en øl eller to for meget, for der skydes ikke med patroner.

Vi har ikke deciderede åbningstider, men man ringer til mig, og siger en ønsket dato og hvilken tid på dagen, så åbner vi op for det. Vi kan også arrangere at der står mad og drikkevarer klar, når deltagerne kommer forbi, for et lille ekstra beløb,” fortæller Claus Viftrup.

Så man kan både have det sjovt og seriøst, mens man besøger den nye jagtsimulator i det sydlige Aarhus.

Læs mere på jagtsimulator.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.