I en svensk skov fik min kæreste Henrik og jeg en flyvetur, vi aldrig glemmer. Vi var på grissejagt en November aften og var blevet placeret i et ellers robust tårn. Ingen, inklusiv os selv, havde dog lagt mærke til, at træpladen var rådnet væk under tårnets ene ben. Idet vi rejser os for at vende hjemad mod hytten, stiller Henrik sig i hjørnet med lygten for at give mig lys til at aflade min riffel. Straks begynder det ene jernben at synke i jorden. Jeg vælter hen til Henrik i det synkende hjørne af tårnet og i et kort sekund, der føles som en evighed, står tårnet skævt, inden benet giver efter og vi vælter med tårnet ned på den svenske skovbund. I forvirringen efter faldet får Henrik kastet min ladte knækket riffel ud af tårnet og hevet walkie talkien op af min lomme og tilkaldt hjælp. Min bror løber igennem den mørke skov og finder os noget omtumlet efter flyveturen. Det gik værst ud over min riffel som Henrik landte på. Riflen blev lappet sammen og skød til perfektion i første skud uden justeringer.