En lang historie gjort kort.

Under hjorte-pürshen sad jeg fra det første minut og nød en flot buk der rigtig gjorde sig til små 30-40 m. fra mit tårn. De første par timer kriblede det i fingeren og jeg ærgede mig egentlig bare over, at årstiden ikke var en anden.
Da jeg så, ca. en halv time før lukketid, beslutter mig for, at gå mod et andet tårn hvor jeg havde set fod fra kronvildt, sker det mirakuløse. Jeg modtaget en sms fra min far, som jeg vælger at svare på. Dette to 2-3 minutter, og jeg rejser mig herefter i tårnet. I samme øjeblik kommer først en lille spidshjort, 4 hinder og 2 kalve ud. Jeg sætter mig pænt ned igen. Og herefter kommer denne 10 ender hjort ud fra de tætte grander. Jeg når knap nok at få “hjortefeber” før han stiller siden til på godt 100 m. Og før jeg overhovedet selv opfattede det, havde jeg sat en fin bladkugle, og stendød var han.

Jeg skrev herefter til min far “Tak for sms’en. Du har lige været med til at sørge for en ubeskrivelig oplevelse.”