Efter en hel del forgæves ture til i skoven tog jeg afsted på jagt tidligt juleaftensmorgen sidste år. Kækt afsted med ordene ”…min julegave ligger under et træ i Dråby……jeg henter den lige….”.

Vel ankommen derude, pürchede jeg en lidt anden vej rundt i skoven end tidligere……endte på en høj bakke hvor der er fin udsyn over et større areal med lav bevoksning. Efter 45 min. Spottes en rå esse ca. 70m nedenfor bakken. Forsigtig placeres riflen i skydestokken og skuddet afgives i rimelig ro…..trods alt det første riffelskud afgivet på jagt. Råen springer hurtigt og væk fra mig, sammen med endnu et dyr som havde været skjult…..for en nyjæger viste den ikke tydelig tegning. Jeg venter i spænding i ca. 10 minutter og er noget usikker på om dyret er truffet.
Da jeg besigtiger skudstedet er der tydelige tegn på at den er truffet…..masser af hvide hår og en lille smule blodig sweiss…..altså ikke umiddelbart hårdt træf….”du har ramt den i røven, din klovn!” var første tanke…..pga. af de hvide hår. Efter en kort eftersøgning, uden held, og en telefon konsultation med min jagt erfarne kammerat besluttede jeg at tilkalde en Sweiss-Hund.

Den første hundefører jeg fik fat i var meget ked af han ikke kunne komme men han var kordegn og juleaften var der godt med gæster i hans butik. Den næste var klar og en time efter mødtes jeg med alletiders hundefører og hans ruhårede. Indrømmet føltes ventetiden noget lang og humøret var noget lavt.
Vi besigtigede skudsteddet, som blev afmærket, langsøgeline monteret og i gang med søget. Efter 5 min. Søg ser jeg dyret og hunden får fært….hunden slippes og afsted det går……med to midaldrende mænd i for meget tøj bagefter. Hunden får hurtig kontakt med dyret og de kæmper….dyret skriger….nærmest som et barn….ikke en rar lyd…men jeg er noget glad da jeg er sikker på vi nu får fat i dyret. Dyret undslipper og de løber….vi kan ikke se dem men der er kontakt igen……samme igen….dyret slipper og de løber mod søen.
Da vi kommer frem til søen er de ude af syne men og hundeføreren kan ikke se finde hunden på GPS’en. Pludselig ser vi de svømmer ca. 150 meter ude i søen….i strid blæst. De kæmper stadig og vi kan kun se til fra land…begge noget bekymrede…både for hund og dyr…..humøret helt i kælderen….det dyr får jeg ikke med hjem. Efter 10-20 min. Svømmer de pludselig ind mod os….parrallet men stadig med kort kampe ind imellem. Hunden går udmattet på land og dyret stopper i sivkanten 5 meter fra os….ikke til at se. Er det gået ned? Så tæt på må det ikke forsvinde….jeg forbereder en kold dukkert da hundeføren får øje på dyret og afgiver et fangstskud…..nu skal der bades og dyret hentes….heldigvis er hunden frisk igen og kommer mig i forkøbet……han trækker flot dyret på land. Endelig!!

Mit første stykke råvildt!! Stor glæde hos både hundefører og jæger….en helt vild oplevelse!…..den flinke hundefører hjalp i øvrigt med at brække dyret og lægge den traditionelle blodige make-up.
Det viste sig at dyret var skudt lavt og i bugen….havde ikke kompenseret for at jeg stod oppe på en bakke….den var dødelig såret men det kunne have taget lang tid inden den var forendt. Det var det helt rigtige at få en hund på!
Det blev en fantastisk juleaften……oplevelsen blev tænkt igennem mange gange…..tror mine omgivelser blev lidt trætte af at høre om det…..