Alarmen var stillet til kl. 04.00, da den ringede kunne jeg have knust min telefon fuldstændig, Jeg havde ikke fået sovet mere end et par timer i løbet af natten fordi jeg var så spændt, at jeg var blevet nødt til at se lidt jagtfilm og læse i lidt jagtblade. Nå men min telefon overlevede. Jeg røg ud af sengen og ind og vækkede min far. På med det grønne jagttøj og så ud og kaste lidt morgenmad i hovedet. Jakken havde jeg pakket aftenen forinden, men høreværn til jagt, min kikkert og et par ”Lapua mega 9,7 g” patroner. Da vi havde spist morgenmad fandt vi riflerne frem, min egen som er en Remmington 788 cal. 308W, denne har jeg stort set kun lige erhvervet jagttegn til, nemlig den 1. maj. På denne riffel er monteret en sigtekikkert Bushnell 3200 elite 3-9×40. Jakken kom på og jagtstøvlerne blev snøret.

Kl. 04.30 gik vi ud af hoveddøren og på vej ned mod jagttårnet. Da vi havde gået små 100 meter stødte vi det første dyr. Nu begyndte det helt at kilde i maven, bare af at se det første rådyr. Vi gik videre og kom frem til skydetårnet 04.45, hvor jeg fik sat mig godt til rette. Solen stod op kl. 05.01 så jeg sad bare og ventede. Fuglene sang lystigt, faktisk så meget at jeg blev nødt til at skrue ned for mine høreværn. Jeg sad rigtig godt og havde en rigtig god udsig over et åbent stykke med lidt små buske og nogle få træer, som grænser op til en granskov på den ene side og en ung bøgeskov på den anden. Jeg sad i skydetårnet, som står i et levende hegn op af den unge bøgeskov. Fra netop denne post havde jeg set massere af dyr de sidste par dage. Det havde regnet dagen forinden men nu begyndte så småt at klare op, eller skal vi ikke bare sige at det holdte tørt.

Kl. var nu 05.01 og der måtte skydes. Der bliver normalt altid skudt lige omkring solopgang men denne dag var der helt stille. Jeg sad og skuede fra min plads, men det åbne stykke var helt tomt. Kl. 05.27 var der stadig ikke blevet skudt i området, jeg kiggede på min telefon for at se hvad klokken var. Da jeg lagde den i lommen og kiggede op stod bukken der lige pludselig.
Ca. 40 meter fra mig, ret fremme, var han mon kommet ud fra granerne? Han stod bag en bred birk, som dog var lidt tynd i bladene, jeg fik listet riflen op uden han lagde mærke til mig og afsikrede helt lydløst. Så trådte han 2 meter til den ene side og stod perfekt! Jeg fik styr på åndedrættet og 2 dybe vejrtrækninger og så klemte jeg skuddet af. Han opdagede ingenting og lagde sig lige i knaldet. Jeg repeterede og kiggede på ham. Nu sad mit hjerte helt oppe i halsen, Jeg rystede som en sindssyg, jeg har virkelig aldrig rystet så meget før. Nu havde bukkefeberen ramt mig. Jeg vil så sige at det var godt at den først kom bagefter, for var den kommet lige før havde jeg skudt langt forbi. Det her var noget af det fedeste jeg har prøvet inde for jagt. Hele optakten og så hvordan det hele sluttede. Da vi havde ventet 15 minutter gik vi ned og kiggede på bukken og trofæet, det var en lille ulige 6 – ender. Da jeg brækkede den kunne jeg stort set ikke se hjertet, som var skudt fuldstændig i stykker.

Mens jeg brækkede min buk skød min far også en, en noget større ulige 6 – ender som også var rigtig flot. Denne dag var noget jeg havde ventet på rigtig længe. Jeg skød min første buk på en fællesjagt i efteråret, faktisk på min første jagt, hvor jeg også skød et lam og dublerede til ænder. Jeg havde aldrig selv regnet med at få sådan en start på mit forhåbentligt lange jæger liv. Men det tegner godt da jeg kun er 16 år.

Det der med jagt, det er lige mig

Mvh Rasmus Karlog