Den langhårede hønsehund hører til de stående jagthunde.

Den langhårede hønsehunds historie

Den langhårede hønsehund er den mest sjældne af de tre hønsehunde og har en anden baggrund end de to andre (ruhåret hønsehund og korthåret hønsehund). Den race, man i dag kender som langhåret hønsehund, stammer tilbage fra ca. 1879, hvor man i Tyskland gennemførte et intensivt avlsarbejde med hønsehundene. Men racen har aner tilbage til både fuglehunde, vandhunde og drivende jagthunde, for eksempel épagneul français, der er en spaniel med oprindelse i Frankrig, og wachtelhund – en meget loyal, apporterende og stødende jagthund med oprindelse i Sydtyskland.

Også den irske setter og gordon setteren, som er fortrinlige engelske fuglehunde, er avlet ind i den langhårede hønsehund, der selvfølgelig også har aner fra sin korthårede navnebror. Kender man til andre jagthunde, kan man næsten se på dens udseende, hvilke andre racer den er fremavlet af. I dag stammer de fleste af avlslinjerne fra kun fem hunde, hvoraf den ene af dem, der hedder Kalkstein, var den eneste med brun og hvidskimlet pels. En farve, der i dag er den mest foretrukne.

Den langhårede hønsehund er en udpræget jagthund og er ligesom de andre hønsehunde (og flere af de kontinentale racer) en rigtig god allround-hund, der er sporsikker og tager stand. Det er en god fuglehund, drivhund og apportør, der er skarp over for rovvildt og også bruges til schweissarbejde.

Den langhårede hønsehunds temperament

Den langhårede hønsehund er en rolig og robust hund, der er hengiven, venlig og omgængelig over for sine ejere, og er på mange måder den mest blide af hønsehundene. Pga. af sin størrelse kan den dog virke lidt voldsom på små børn. Den har tendens til at virke bange og nervøs, men er en glimrende vagthund, der altid er opmærksom over for fremmede; et karakteristikum, den har med fra fødslen, hvorfor det tidligt er nødvendigt at vænne den til andre mennesker end dem, der lige er i familien.

Som med andre jagthunde kræver den meget motion, og det er næsten nødvendigt at bruge den som det, den er: en jagthund, hvis den skal trives i familien. Det er på ingen måde udelukkende en selskabshund, og den er kun behagelig i en familie, hvis den stimuleres på alle nødvendige områder. Bruges den derfor ikke til jagt, skal den have mange meningsfyldte opgaver med snuseøvelser og apporterende øvelser – træning, der stimulerer den mentalt – ud over selvfølgelig daglig motion.

Den langhårde hønsehunds udseende

Den langhårede hønsehund er en meget smuk hund med en karakteristisk pels, der hverken må være for kort eller lang.

Træning & pleje

Den langhårede hønsehund er en fremragende jagthund til flere discipliner, som den mestrer uden de store problemer eller udfordringer med træningen. En fordel er at skrifte mellem former for belønning og de steder, man træner den. Den er opmærksom, samarbejdsvillig og holder af at lære. Til gengæld er den lidt urolig over for andre mennesker, så den skal så tidligt som muligt socialiseres – hvilket man skal fokusere på hele dens liv.

Desuden har den brug for meget nærkontakt og en venlig, men konsekvent behandling. Den er lettere at træne end den ruhårede hønsehund og også lidt lettere end den korthårede, vil nogle jægere mene. Pelsen skal beskytte hunden i alt slags vejr. Den er glat eller let bølget med en tæt underuld, men pelsplejen er overskuelig, da en ugentlig grundig gennembørstning bør være rigelig.

Start en tråd om den langhårede hønsehund i vores jagthunde forum.