Register
A password will be e-mailed to you.
Karina Lorentzen Dehnhardt

Karina Lorentzen Dehnhardt svarer på spørgsmål omkring lyddæmpere til jagt og regulering i Danmark. Flickr.com

Vi har spurgt alle retsordfører fra de forskellige partier i Folketinget, om de samme spørgsmål vedrørende lovgivning og anvendelse af lyddæmpere til jagt og regulering i Danmark.

Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF, svarer på spørgsmålene herunder.

SE OGSÅVenstres holdning til lyddæmpere af Karsten Lauritzen

Jægernes Magasin, spm 1:
Hvis vi ser bort fra, at man i visse specielle tilfælde kan indhente en tilladelse til lyddæmper, hvad er så baggrunden for at lyddæmpere generelt er ulovlige til jagt og regulering i dag?

Svar Karina Lorentzen Dehnhardt:
Det er der flere årsager til. For det første kan det medvirke til at øge omfanget af krybskytteri, når man kan gå på jagt, uden at det kan høres. Derudover mener jeg også, at der kan være udfordringer med en generel brug af lyddæmpere og den præcision, det er muligt at ramme dyrene med. For det andet vil det være uhensigtsmæssigt, hvis lyddæmpere bliver udbredt blandt kriminelle, herunder ikke mindst blandt rockere og i bandemiljøet. Derfor skal vi være påpasselige med at have alt for lempelige regler. Det at et skydevåben kan bruges, uden at vi kan høre det, kan jeg derfor godt være betænkelig ved. Men jeg er godt klar over, at der også er en række fordele i forhold til både miljø og helbred, som vi selvfølgelig også må tage hensyn til.

Jægernes Magasin, spm. 2: 
Lyddæmpere er lovlige til brug ved jagt i flere andre lande i dag, bl.a. Sverige, Norge og England, hvad er forskellen?

Svar Karina Lorentzen Dehnhardt: 
Jeg mener godt, at vi kan lade os inspirere af, hvordan det gøres i andre lande. Hvis der er tale om, at man under særlige omstændigheder eller på bestemte vilkår giver tilladelse til lyddæmpere, er jeg åben overfor, at vi kan debattere det og se på, om vores regler er optimale – men vi bliver nødt til at opveje alle fordele og ulemper.

Jægernes Magasin, spm. 3: 
Kan årsagen til, at lyddæmpere i dag er ulovlige være en general uvidenhed omkring emnet?

Svar Karina Lorentzen Dehnhardt:
Jeg har tiltro til, at de regler, vi har på området i Danmark, er udarbejdet på et fagligt velfunderet grundlag. Jeg tror ikke, at reglerne er som de er, fordi vi ikke ved bedre. Men vi skal selvfølgelig hele tiden tage bestik af udviklingen. Hvis tingene ændrer sig, skal vi selvfølgelig også overveje, om det giver anledning til at ændre lovgivningen.

Jægernes Magasin, spm. 4:
Lyddæmperen alene medfører ikke at skuddet fra riflen bliver lydløs, der kræves speciel subsonic ammunition. Kan man ikke gøre denne ammunition ulovlig i stedet?

Svar Karina Lorentzen Dehnhardt:
Jeg er åben overfor at se nærmere på, om der er sket en udvikling på området, som gør det relevant at tage de gældende regler op til overvejelse igen. Jeg mener, at et sådant spørgsmål er oplagt at tage op i Vildtforvaltningsrådet, som har den faglige erfaring og ekspertise til at kunne vurdere, om det er det rigtige at gøre.

Jægernes Magasin, spm 5:
Alternativt, gør det ulovligt for jægere at købe denne type ammunition, hvis de har tilladelse til lyddæmpere.

Svar Karina Lorentzen Dehnhardt:
Se svaret ovenfor til spm. 4.

Jægernes Magasin, spm. 6:
Du går ind for personlig frihed, og frihed under ansvar. Ville du være for eller imod en lovliggørelse af lyddæmpere til jagt og regulering?

Svar Karina Lorentzen Dehnhardt:
Jeg er umiddelbart skeptisk i forhold til en generel lovliggørelse af lyddæmpere. Men hvis det drejer sig om eksempelvis at forebygge arbejdsskader i form af høreskader for mennesker, som anvender skydevåben i deres daglige arbejde eller lignende tilfælde, er jeg åben over for at se nærmere på det.

 

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

5 Responses

  1. Michael Thorsted

    Lyddæmpere er en ren win win,
    Mindre støj til jægeren, støjer stadigvæk på 50 m. afstand, altså ingen fordel ved kryb. skydning. mindre rekyl og bedre kuglebane pga. gasseren fjernes bag kuglen dvs. færre anskydninger. Mindre slag (rekyl) jeg har en dårlig skuler efter operation :-). Bedre sving ved løbende vildt pga. vægt fordeling, igen mindre anskydninger (trykjagt).
    Når nu det er konstateret at en riffel med god ! jagt ammunition larmer lige så meget som en riffel uden lyddæmper på 50 m. afstand. Altså kun støjdæmpende lige rundt om jægeren, hvor er så argumentation for ikke at måtte bruge lyddæmper. (så video på nettet dansk produktion) Det er jo stadigvæk lovligt at flyve efter 11 september. Eller skal vi ulovligøre fly ? Det er GAS !! 🙂 Der vil altid være øv uanset hvor mange love der er. Så hvis nogen vil skyde nogen, så gør de det med eller uden lov, eller med eller uden støj.

    Svar
  2. MS

    5 gode grunde
    -forbedre præcisionen
    -mindre rekyl, og dermed bedre træfsikkerhed på vildet da risiko for “rekylskræk” minimeres.
    -minimere høreskader
    -minimere miljøsvineri (mindre miljøstøj)
    -mindre stress på omkring liggende dyr som ikke er et jagt mål. Ingen grund til at udsætte andre dyr for unødvendig støj.

    Svar
  3. Nikolaj Brandt

    Manglende viden
    Det er sørgerligt at hun er så uvidende. Lyddæmpere gør ikke skydevåben lydløse og de forbedrer præcisionen.
    Det er kun subsonisk ammunition, der kan gøres tilnærmelsesvis “lydløs”. Det er ikke velegnet til krybskytteri. Hvis krybskytterne bruger det, så kunne de lige gå godt bare bruge en alm. salonriffel, som ikke vil kunne høres særligt langt væk alligevel.
    Vores nabolande har ikke oplevet stigning af kriminalitet, hvor lyddæmpere er involveret.
    Der er ikke grund til at opretholde et generelt forbud!
    Fint initiativ med at gå politikkerne på klingen. Dog er det ærgerligt at der ikke stilles lidt frækkere spørgsmål, som virkeligt udstiller polittikernes uvidenhed. Jeg kunne godt tænke mig at se noget i stil med “Er du klar over at lyddæmpere ikke gør våbenlydløse?” – fulgt op af et eksempel om at noget der giver høreskade nu er reduceret til x dB, svarende til en … motocykkel (eller hvad der nu passer), “Er du klar over at lyddæmpere hæver præcisionen?”, “Er du klar over at lyddæmpere ikke bliver brugt kriminelt i nævneværdig grad i de lande vi normalt sammenligner os med?”

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj