Register
A password will be e-mailed to you.

Regulering af duer (tamduer) og måger i Aalborg Kommune er igen begyndt. Skytte Klaus Godiksen fra Aalborg Kommune har et job mange jægere vil misunde.

Han er ansat til bl.a. at regulere duer og måger i hele Aalborg Kommune og han har siden 1987 skudt mere end 145.000 duer og er en af forgangsmændene for regulering af skadedyrene i byen, som er til stor gene for mange borgere.

Reguleringen foregår typisk i perioden fra 1. oktober til 1. april, hvormed fuglene ikke jages i ynglesæsonen. Det er jo ikke normalt at sølvmåger med et vingefang på ca. 1 meter skal yngle på byens tage, men hvad der præcis presser store bestande af ynglende måger ind i byerne har Klaus ikke svaret på, men de hører til på holme og fjorde.

Vildt

Duerne er primære tamduer som vi kender fra byerne og mågerne er primært stormmåger, men også sølvmåger, hættemåger.

Læs også: Regulering af krager og skader

Jagtvåben

Klaus Godiksen anvender forskellige jagtvåben til formålet. Da Jægernes Magasin taler med ham, er han netop kommet hjem fra en vellykket duejagt, hvor 170 duer blev nedlagt med haglgeværet kaliber 12. Sider der fx en sølvmåge på taget i 30-40 meters højde, så anvendes hans kaliber 17, hvor kuglen ekspandere 100 % og slår mågen ihjel med det samme. Dermed flyver fuglen ikke videre med risiko for at falde ned senere og ramme mennesker, biler, etc.

Skal fuglene reguleres på et loftrum eller i en lagerhal, så kan hverken haglgeværet eller salonriflen naturligvis anvendes, men her benyttes luftgeværet i stedet.

En typisk arbejdsdag

Klaus Godiksen anvender ca. 75 % af hans tid på jagt og regulering og 25 % på administration, jagtforedrag, formidling, naturvejledning og lign.

Kommunen har netop fået dispensation til regulering af måger fra perioden 1. marts til 15. maj samt fjernelse af ynglefugle fra 1. august. Dette bør hjælpe på generne fra fuglene.

Aalborg Kommune har ca. 1.500 ha skov og grønne områder, så dagen går ikke kun med jagt og regulering på duer og måger men også regulering af byens ræve, mårhunde og andre invasive arter samt naturpleje af de store arealer.

Krybskytteri

Senest tog Klaus Godiksen to krybskytter på fast gerning i skovene ved vandskisøen ved Vorup i Nørresundby. Dokumentationen og sagen er efterfølgende blevet overdraget til politiet.

Læs også: Krybskytter fanget i Midtjylland

Rågeregulering ved Hals Skanse

Rågeregulering ved Hals Skanse i Aalborg

Regulering af måger i Aalborg midtby

Regulering af måger i Aalborg midtby

2 Responses

  1. Hanne Larsen

    Har I skudt alle duerne inde på Nytorv eller hvad er der sket ?

    For over en måned siden (august og september) var der ikke en eneste due inde i Aalborg midtby og der har ikke været en eneste siden og nu er vi lige gået ind i Oktobermåned ?

    Jeg vil gerne vide hvad der er sket med dem.

    med venlig hilsen
    Hanne Larsen

    Svar
  2. Peter

    Håber han er i gang i år også. De er stadig godt med styrtbombende og støjende måger her i byen, og det bliver nok ikke bedre af fredningen 🙂

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj