Register
A password will be e-mailed to you.

Undgå feriestress og køresyge hos hunden

hund_i_bil_foto_jingles_the_pirate

Husk på at hunden godt kan blive feriestresset og køresyg. Foto Jingles, Flickr.

I ferien bør man tage sine forholdsregler for at undgå ubehag hos kæledyrene under bilkørsel og i nye omgivelser.

Inden tusindvis af hunde og jagthunde i de kommende uger tages med til sommerhuse og andre feriesteder eller sendes i dyrepension, er det væsentligt at tage en række forholdsregler for at undgå sygdom, stress og fysisk ubehag hos dyrene.

– Det første skridt er at sørge for, at dyrene har de nødvendige vaccinationer. Inden man tager sin hund med til udlandet, bør man undersøge, hvilke vaccinationer der kræves i det enkelte land. I visse lande er der endvidere krav om parasitbehandling inden indrejse. Er man i tvivl, kan man spørge på en dyreklinik. På samme måde bør man tjekke med dyrepensionen, hvilke vaccinationer de forlanger, råder Christina Sundekilde Vestergaard, der er fagveterinærsygeplejerske med speciale i hunde- og katteadfærd på Otterup-Søndersø Dyreklinik.

Tryghed i dyrepensionen

Skal dyret i pension, kan det være en stor fordel at forberede opholdet grundigt. – Det er væsentligt i god tid at sikre sig plads i en pension, man føler sig tryg ved, og det kan også være en god idé at vænne dyret til pensionen ved inden ferien at booke et par korte ophold der, siger Christina Vestergaard. Hun anbefaler desuden at give hunde deres vante tæpper eller kurve med samt at hjælpe dem med stressreducerende signalstoffer.

– Nogle dage inden opholdet kan man med fordel give hunde et middel med stressreducerende egenskaber eller benytte et kosttilskud med samme egenskaber. Desuden er det en god idé at give dyret dets vante foder med – gerne sammen med foderbold eller aktiveringslegetøj, tilføjer veterinærsygeplejersken.

Væn dyrene til transporten

Christina Vestergaard anser det for essentielt, at hunde vænnes til bilkørsel, inden de tages med på lange køreture i ferielandet.

– Man bør starte med gradvis biltilvænning, allerede når de er hvalpe, herunder tilvænning til sikkerhedssele, bur eller taske. Det er væsentligt at give hvalpene gode oplevelser med transport. Start med korte ture, hvor dyret placeres længst muligt fremme i bilen. Hvalpen skal selvfølgelig have nogle godbidder i forbindelse med kørslen, men man bør senest fodre den tre-fire timer inden afgang for at mindske risikoen for opkast. Derudover må man naturligvis aldrig efterlade sin hund i en varm bil – og skal i øvrigt huske på, at solen flytter sig, siger veterinærsygeplejersken.

Hun gør opmærksom på, at man med fordel kan anvende signalstoffer løbende under kørselstilvænningen til at forebygge køresyge og frygt for bilkørsel. Ser man alligevel symptomer på køresyge som fx savl, voldsom halsen eller opkast, bør man spørge en dyreklinik til råds.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj