Register
A password will be e-mailed to you.

Risikoen for smitte af vildsvin er således stort set udelukkende fra folk, der bringer mad med ind over landets grænser og smider resterne i naturen, hvor svinene spiser det. Det må siges at være en forsvindende lille risiko, som en eventuel kampagne og information ved campingpladser yderligere kan nedbringe.

Til sidst er der muligheden for at vildsvin kan smittes af tamgrise og bringe sygdomme videre til andre besætninger. Der er til dato intet bevis for at dette er sket steder med svinepest. Især i Danmark er der lav risiko for dette. Hvis der blot er mistanke om et udbrud slås der hårdt ned. Dette bevirker at vildsvinene ikke ville kunne nå at blive smittede, før problemet er håndteret.

Ødelagte afgrøder

Et andet aspekt, der er værd at tage med, når vi taler om vildsvin i den danske natur, er de ødelagte afgrøder, der følger med. Vildsvin er som tidligere nævnt omnivore. Det vil sige, at de spiser mere eller mindre alt hvad de kan finde. Hovedsageligt består deres føde af svampe, planter og smådyr, ofte falder afgrøder også i grisenes smag på grund af tilgængelighed og højt næringsindhold (Asferg ).

En undersøgelse af maveindholdet hos vildsvin har vist at cirka 82% er vegetabilsk (Ibid.). Vildsvin er andre steder kendt for ikke blot at spise store mængder afgrøder, men også at ødelægge dele af skovbrug ved at grave underskoven op i deres søgen efter føde. I vores nærmeste nabolande med fast bestand af vildsvin, har det været forskelligt, hvilke typer afgrøder, vildsvinene spiste. Dette kan forklares både ved præferencer hos svinene, men også hvad der er tilgængeligt i det givne område (Ibid.).

Afgrøder og markskader efter vildsvin

Markskader efter vildsvin.

Som oftest er det relativt små arealer, der påvirkes af vildsvinenes fouragering, cirka 4-5% af det samlede areal, de færdes i (Ibid.). Dette kan dog betyde store udgifter og tabt fortjeneste for den enkelte. For at imødegå dette problem har man i Sverige lavet forsøg med fodring af svinene på bestemte pladser. Dette har nedsat ødelagte afgrøder voldsomt, samt hjulpet med at holde på en bestand med henblik på jagt. Jagten på vildsvinene, kan i sidste ende komme jordejeren til gode som delvist økonomisk dispensation for eventuelle skader. Derudover har de i Sverige haft stor succes med at hegne de specielt udsatte afgrøder ind med specielle elektriske hegn. Den negative indflydelse på landbruget kan på denne måde mindskes væsentligt, samtidig med at en ny indtægtskilde præsenteres.

Næste side

4 Responses

  1. ove kjær kristensen

    I Polen hvor man har mange vildsvin, har man på 1,5 år registreret 66 tilfælde af svinepest. Det er især de små svinebesætninger der er særligt udsatte. I de store svinebesætninger har man dobbelt hegn, ligesom last og bil transport til og fra svinebesætninger bliver desinficeret. Hvis vi skulle eliminere risikoen for svinepest i Danmark, var det måske også en god ide med dobbelt hegn, især omkring de fritgående økologiske grise?

    Svar
  2. Per Nørgård Smed

    Når nu jægernes magasin / Jeppe Theil Mogensen, vil lave en UVILDIG undersøgelse af ricsi vurdering af vildsvinene, som jo allerede er i fuld gang med at etablere sig i DK. Så er det yderstvigtigt at I ikke kun lægger Wild Risk rapporten der jo som de fleste rapporter er bestillingsarbejde og betalt af Dansk Svinelandbrug og deres organisationer. Men tager f.eks. de tyske veterinærer rapporter om vildsvin jeg har liggende på facebook FRIVILDSVIN.DK der mere uvildig giver et retvisende billede af den relle risiko. Jeg kan her nævne at det er vurderet og beskrevet af tyske vildsvine eksperter, som trods alt har haft med vildsvin i en betydelig årerække, at hvis man tager status som i dag 2013 hvor vi officielt ikke har vildsvin i DK så er smittefaren for svinepest o.a. smittefarlige sygdomme 1 til 1.000.000,00 og hvis vi idag havde en tilsvarende bestan som vi idag ser i Tyskland, Polen og Sverige, så vil smitterisikoen være – hold nu fast 2: 1.000.000,00 altså fuldstændig ubetydelig! Ser man så på tyskproduceret svinekød fra tamsvin så har men ikke nogen problemer med at få omsat alt det svinekød man kan producere, heraf en stor del til export og det endda ofte til priser der ligger over de danske exportpriser eller på samme niveau. Derfor skal vi ikke kun tage stiulling til om vi vil have vildsvin, men også om ulven, mårhunden o.s.v. for alle dyr som naturligt indvandrer skal vel være lige velkommen det skal vel hverken jægere eller svinebønder bestemme?

    Svar
  3. Thomas Taulbjerg

    Spændende artikel, dog kan jeg ikke lade være med at tænke på ulven.
    Den har nu fået opholdstilladelse fordi den var her for 199 år siden.
    Det var vildsvinene også.
    Hvis holdningen er at tillade vildt som har været en naturlig del at den danske natur for mange år siden , ja så må det gælde alle dyr.
    Der bliver af og til set vildsvin på den frie vildt bane, så de er her og har været her længe og endda uden at der er udbrudt svinepest og mange andre sygdomme.

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.