Registrer
Et kodeord vil blive e-mailet til dig.

På trods af disse risici vurderes den samlede risiko for at svinepest skulle indføres i Danmark som marginal og næsten ikke eksisterende. Dette estimat ekskluderer risiko for smitte via vildsvin (Wildris 2008)(VSP 2013). Når svin er smittet med svinepest, ses der en række symptomer, blandt andet høj feber, misfarvninger i huden, opkastning, og det medfører til sidst døden. De fleste smittede svin, dør i løbet af de første to uger af sygdomsforløbet, men det kan strække sig over et par måneder afhængigt af sygdommens anslagskraft (Ibid.).

Svinepest er dog langt fra den eneste sygdom, der kan ramme en besætning. Fødevarestyrelsen har lavet to lister over sygdomme, der kræver at besætningen kontakter en dyrlæge, hvis symptomer optræder.

  • Liste 1 sygdomme er sygdomme, der er yderste smitsomme og som kan smitte på tværs af landegrænser med stor konsekvens for samfundsøkonomien (VSP 2013).
  • Liste 2 sygdomme er også meget smitsomme sygdomme med potentiel konsekvens for samfundsøkonomien, dog kun inden for landets grænser.

Listerne udgør tilsammen 12 forskellige sygdomme af forskellig type og karakter. Der er helt klart risiko for, at også disse sygdomme kan spredes via vildsvin, men flere af dem er ikke fundet i vildsvin og er forbundet med svin i meget tæt kontakt. Svinepesten er uden sammenligning den største trussel, når der tales om genintroducering af vildsvin i Danmark.

Vildsvinet introduceres i ligningen

Den største bekymring ved at genintroducere vildsvinet i den danske natur er, at det på den ene eller anden måde skal smitte tamsvinene med en af de ovennævnte sygdomme. Det skønnes at 24% af de danske svinebesætninger ligger inden for 1 kilometer af velegnet terræn eller 0,5 kilometer af mindre velegnet terræn for vildsvin (Wildrisk 2008). Dette betyder at vildsvin med høj sandsynlighed vil slå sig ned tæt på disse besætninger. Se kortet nedenfor.

Der er flere måder smitte kan finde sted på.

  •  Den største risiko kommer fra folk, der smider importerede madrester i naturen. Disse kan indeholde sygdomme fra steder i Europa, hvor de findes hyppigere. I Wildrisk rapporten anslås det, at den største risiko for dette, findes rundt om campingpladser, hvor folk har større tendens til at medbringe mad fra uden for landets grænser. Vildsvinet er som andre grise mere eller mindre altædende. Man er derfor bange for at de skal spise madaffaldet, blive syge og derefter smitte tamgrisense.
  • Den anden risiko for smitte af tamgrise er syge vildsvin, der indvandrer til landet. Risikoen, for at dette skal finde sted, er stort set ikke-eksisterende. Der er ikke set svinepest hos vildsvin nord for Kieler-kanalen. Indvandring vurderes yderligere også som værende en meget lille risiko. Meget få af de danske naturarealer, der egner sig for vildsvin, grænser op til den tyske grænse. Dette betyder, at grisene i meget lille grad vil vandre op igennem Danmark, men de tysk indvandrede grise i høj grad vil blive i det østlige Sønderjylland. Dette betyder at smitte ved indvandring bærer meget lille risiko.

På kortet nedenfor ses udbredelsen af egnede steder for vildsvin i Danmark, samt hvilke svinebesætninger, der ligger tæt på disse områder. Kilde Wildrisk rapporten.

dkkort vildsvin

Næste side

4 Responses

  1. ove kjær kristensen

    I Polen hvor man har mange vildsvin, har man på 1,5 år registreret 66 tilfælde af svinepest. Det er især de små svinebesætninger der er særligt udsatte. I de store svinebesætninger har man dobbelt hegn, ligesom last og bil transport til og fra svinebesætninger bliver desinficeret. Hvis vi skulle eliminere risikoen for svinepest i Danmark, var det måske også en god ide med dobbelt hegn, især omkring de fritgående økologiske grise?

    Svar
  2. Per Nørgård Smed

    Når nu jægernes magasin / Jeppe Theil Mogensen, vil lave en UVILDIG undersøgelse af ricsi vurdering af vildsvinene, som jo allerede er i fuld gang med at etablere sig i DK. Så er det yderstvigtigt at I ikke kun lægger Wild Risk rapporten der jo som de fleste rapporter er bestillingsarbejde og betalt af Dansk Svinelandbrug og deres organisationer. Men tager f.eks. de tyske veterinærer rapporter om vildsvin jeg har liggende på facebook FRIVILDSVIN.DK der mere uvildig giver et retvisende billede af den relle risiko. Jeg kan her nævne at det er vurderet og beskrevet af tyske vildsvine eksperter, som trods alt har haft med vildsvin i en betydelig årerække, at hvis man tager status som i dag 2013 hvor vi officielt ikke har vildsvin i DK så er smittefaren for svinepest o.a. smittefarlige sygdomme 1 til 1.000.000,00 og hvis vi idag havde en tilsvarende bestan som vi idag ser i Tyskland, Polen og Sverige, så vil smitterisikoen være – hold nu fast 2: 1.000.000,00 altså fuldstændig ubetydelig! Ser man så på tyskproduceret svinekød fra tamsvin så har men ikke nogen problemer med at få omsat alt det svinekød man kan producere, heraf en stor del til export og det endda ofte til priser der ligger over de danske exportpriser eller på samme niveau. Derfor skal vi ikke kun tage stiulling til om vi vil have vildsvin, men også om ulven, mårhunden o.s.v. for alle dyr som naturligt indvandrer skal vel være lige velkommen det skal vel hverken jægere eller svinebønder bestemme?

    Svar
  3. Thomas Taulbjerg

    Spændende artikel, dog kan jeg ikke lade være med at tænke på ulven.
    Den har nu fået opholdstilladelse fordi den var her for 199 år siden.
    Det var vildsvinene også.
    Hvis holdningen er at tillade vildt som har været en naturlig del at den danske natur for mange år siden , ja så må det gælde alle dyr.
    Der bliver af og til set vildsvin på den frie vildt bane, så de er her og har været her længe og endda uden at der er udbrudt svinepest og mange andre sygdomme.

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.