Register
A password will be e-mailed to you.

Uret ringer klokken 4. Det er søndag morgen den 16. maj og bukkejagten begynder. Jeg står ud af fjerene med et sæt, udmattet efter de få timers søvn jeg rent faktisk har sovet. Resten af tiden har man jo set den store buk komme perfekt med bladet til. Nå, tilbage til morgenen. Jeg tog afsted da klokken var 04.30, for jeg ville gerne nå på plads inden dyrene blev for aktive. Da jeg kommer et godt stykke ned af marken ser jeg hurtigt at der står 3 rådyr. Pis tænker jeg, jeg når ikke på plads når de står der.

Jeg får selvfølgelig stødt de tre rådyr, hvor der var en mindre buk imellem. Øv, dårlig start på bukkejagten. Jeg kommer efterhånden nogenlunde lydløst på plads. Men jeg kan ikke lade være med at ærgre mig over at have stødt de tre rådyr. Efter et stykke tid ser jeg 2 rådyr gå langs skellet ca. 2-300 meter væk. Men jeg kan ikke se, hvad det er, andet end at det er en buk og en rå. Idet at jeg sidder og kigger efter de to dyr langt væk, ser jeg ud af øjenkrogen, at lige bag mig, står der et rådyr. Jeg drejer forsigtigt hovedet og ser en gaffelbuk kun 10 meter fra mig. Stængerne er lige lidt over ørerne, og den er meget lys i farven. Men jeg vælger ikke at skyde, selvom jeg havde tid og mulighed for det, men ville gerne vente og se hvad der skete.

Tiden gik og jeg så ellers ikke det store. Men ca. kvart over 6 kommer der en ok buk gående ned langs skellet ind til min jagt. Jeg kunne mærke pulsen stige og hjertet hamrede i brystet på mig, bukkefeberen var kommet. Den kunne vælge at gå tre veje; Ind til naboen, rundt om mosen eller op forbi mig på vej til remissen. Den valgte den sidste mulighed, heldigt nok for mig. 3 minutter senere kom den gående, 40-50 meter foran mig. Han sætter i en luntende fart, men ikke som om han er skræmt af noget, men mere som om han også synes det var koldt og vådt. Først forsøger jeg at fløjte af ham. det hører han ikke. Så råber jeg “høøv” og afsikrer min Parker-hale riffel kaliber 30-06. Jeg bruger Norma rådyr 9,7 grams kugle der har en fin kuglebane. Han stopper op. Jeg afsikrer og skyder og bukken hopper en meters penge op i luften og løber ca. 10 meter inden han falder i noget højt græs. Jeg følger ham igennem min Leupold VX-I 3-9×50 mm sigtekikkert. Han rørte sig ikke ud af stedet. Adrenalinen kørte rundt i kroppen på mig, og jeg rystede godt efter at have skudt. Men det var fedt at se at han bare blev liggende.

Dagen gik med at tage rundt til venner og kammerater for at “Bukkeprale“. Jeg kom hjem ved en 17 tiden. Jeg ville gerne ud at sidde igen, bare for at se hvad der skete. Min kæreste ville gerne med, hvis altså vi så noget. Det kunne jeg jo ikke rigtig garantere hende. Men vi tog afsted og hun fik kikkerten så kunne hun studere terrænet og ænderne i mosen. Vi gik først ned da klokken var 20 min i 8. Vi havde ikke set noget før klokken blev ca. 20 min. i ni. Men der kommer pludselig en god gaffelbuk gående ud fra det ene hjørne af vores remisse. Den går og fejer og spiser lidt. Min kæreste syntes jeg skulle skyde den, jeg var lidt i tvivl. Jeg ville gerne se den lidt tættere på. Efter 5 minutters venten står den 30 meter fra os. Jeg syntes det blev ret så spændende og kort efter fald han for en god blad kugle. Da jeg kommer hen til bukken, ser jeg at den ligger under en meter fra, hvor den buk jeg skød om morgenen lå. Lidt pudsigt 🙂 Men det var en fed premiere, man næppe glemmer, selvom det ikke er kæmpebukke, så er jeg lykkelig!

Jagthistorie og jagtoplevelser af Rasmus Scharling

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.