Register
A password will be e-mailed to you.

I nat gik vi over til vintertid og stillede uret en time tilbage. Dette ændrer vores adfærdsmønster, men hjortevildtet står fortsat op som det plejer. Antallet af påkørsler af hjorte vokser stejlt hvert efterår. Så sænk farten og undgå et farligt og potentielt dyrt bekendtskab.

Det er en myte, at overgang til vintertid udløser særligt mange påkørsler af hjorte. Til gengæld er det et faktum, at risikoen for påkørsler generelt stiger om efteråret.

Risiko for påkørsler øges

Tidspunktet for vores myldretid ændres. For en periode er dette sammenfaldende med det tidspunkt mellem daggry og skumring, hvor hjortevildtet er mest aktivt og bevæger sig rundt i landskabet, herunder passering af veje. Dette kan medfører en øget risiko for vildtrelaterede uheld, idet der nu kan forekomme vildt på strækninger, hvor vi normalt ikke ser vildt i køretiden.

Det hele burde være normaliseret i løbet af de næste to ugers tid, hvor lysforskellen udligner sig.

Hjorte og biler er en giftig cocktail, som vi desværre støder på hvert efterår. Heldigvis kan man reducere risikoen for påkørsler ved at følge nogle enkle råd. Det handler først og fremmest om at sænke farten og være ekstra opmærksom“, siger vildtkonsulent Sven Norup fra Naturstyrelsen i Hovedstaden.

Empiriske data for råvildt fra rapporten “Påkørte større vilde dyr i Danmark 2003-2012” viser at antallet af påkørsler ikke stiger ved disse tidsændringer i trafikanternes adfærdsmønster om foråret og efteråret. Antallet af påkørsler stiger derimod markant sidst i april-først i maj og om efteråret gennem september og oktober.

Undertryk undvigerefleksen

De alvorligste ulykker sker når billister forsøger at undvige og ender i modkørende bane eller rammer træer, derfor anbefaler Falck at man forsøger at undertrykke vores normale undvigerefleks. I stedet skal billisten holde godt fast i rattet og bremse hårdt ned og ved lavere fart undvige kollision.

Skulle uheldet være ude

Påkøres et stykke råvildt eller hjortevildt, som ikke forender ved sammenstødet men løber derfra. Afmærk da stedet tydeligt, så det er nemt at finde igen. Kontakt dernæst Falck/Dyrenes vagtcentral på 1812 og oplys om påkørslen samt dine observationerne i forbindelse med uheldet. Fx hvilket retning vildtet løb i, hvordan vildtet reagerede ved påkørslen, hvilken side af vejen og lignende.

Beskriv hændelsen så præcist som muligt. Informationer anvendes efterfølgende af en schweisshundefører, som sendes ud for at lede efter vildtet.

Postet første gang 28.10.2012 kl. 08.14

4 Responses

  1. Simon Kristensen

    yderligere, hvis man på kører et stykke rå/kronvildt, til eller fra arbejde, så lad for guds skyld være med at ringe til falck på 1812. – find nummeret på en schweizerhund. i området, og tage selv kontakt til ham. falck ringer efter en alligevel. så det er bedre at spare mellemledet, og så ringe til en selv, så er det også vedkommen som har oplevet på kørelsen. og det er i 9 ud af 10 tilfælde meget bedre for den pågældende hundefører som kommer til stedet.
    det koster intet at kontakte en hundemand, og de er altid rare og hjælpsomme 🙂
    http://www.schweiss.dk/hundeforere
    så kan man selv kode nummer ind på sin mobil.

    Svar
  2. Per Hede Christensen

    Husk på hvis man skal undvige et stykke råvildt så gør det bagom dyret de bakker nemlig aldrig, og ganske rigtig så kommer der som regel mere end en har set det flere gange .

    Svar
  3. J.A.Jensen

    Jeg har heller ikke oplevet det på vejene, måske fordi jeg både på vej til job og jagt altid har kørt før

    en vis herre får sko på. Men i skoven og på markerne har det været nemt at se, da råvildet "pludseligt

    forskyder" deres daglige rutiner med en time… Altså efter MIT ur.

    Og så lige en ting, som mange ikke tænker over… Skulle der løbe eksempelvis en rå over vejen et stykke

    foran bilen, så vær ekstra på vagt… der kan komme både et og to lam lige efter hende.

    Kør forsigtigt 🙂

    Svar
  4. Morten Nielsen

    Det er ikke noget jeg har bemærket, hverken ved skift til sommertid eller vintertid, men tror da jeg vil være lidt mere opmærksom nu.

    Kører gennem flere skovstykker om morgen.

    Er det noget i andre bemærker?

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj