Register
A password will be e-mailed to you.

samlet paradeFor mere end 6 år siden, solgte min far hans svanepram og droppede alt det der hed pramjagt på fjorden og i rørene. Han ville meget hellere dyrke jagten på engen sammen med hunden.  Årene gik og selvfølgelig fik min far nogle ænder på engen sammen med hunden, men det var ikke som gamle dage. Igen i år havde han i tankerne at engen skulle besøges når det var vejr til det, men desværre gik vores hund bort d. 24. september 2011, så engen kommer han ikke på. Nu skulle der tages nye midler i brug, så jeg spurgte ham om han ikke kunne tænke sig at komme med en tur på fjorden en dag, efter han havde sundet sig over tabet af hunden. Han svarede ja, og nu skulle vi bare have en weekend hvor jeg havde tid og vejret var rigtig.

d. 9. oktober 2011 blev dagen hvor min far atter skulle prøve kræfter med pramjagten. Jeg så meget frem til dagen. Dagen kom og vi var oppe kl. 3.30. Jeg ville gerne være i god tid, så vi var fremme ved prammene kl. 4.30, og var nu klar til at komme ud på vandet. Man kunne ikke lige frem kalde det vejr til pramjagt, da vi så vandet denne morgen. Fjorden var lige så blank som et spejl, men de havde lovet at vinden skulle tage til i løbet af dagen, så vi gav det et forsøg. Vi fandt hurtigt vores plads efter ca. 20 minutters vaden gennem det knædybe vand. Lokkerne blev lagt ud, og min far kunne stadig huske hvordan han havde lokkerne til at ligge. Jeg var meget spændt på om det virkede, da det var et helt andet mønster end det jeg plejede at lave.

Vi var klar i prammen ca. 3 kvarter før solopgang, så kaffekanden blev fundet frem. En gang i mellem kunne man høre vingesus i den meget stille morgen. Minutterne gik og der kom lidt mere vind. Lige inden det var helt skydetid blæste det lige nøjagtig nok til at windducken kunne køre rundt. Men der gik hurtigt 3 kvarter inden vi så de første ænder. De første vi så viste ingen interesse i vores lokkere, men vi gav ikke op.

Mod øst begyndte det at lysne. Pludselig siger min far til mig at der kom en brunnakke ude fra venstre, og jeg fandt hurtigt fløjten, og et par hurtige fløjt vendte den og fik den til at komme ind over lokkerne. Den ville dog ikke rigtig ned, men alligevel på et passende hold til min side. Desværre måtte jeg skyde forbi i første skud, men i andet gik det bedre, og den forendte, hvor den slog smut et par gange inden den lagde stille. Den blev hentet, og vi var klar på nye eventyr. Solen var ved at vise sine første stråler, og hvilken smuk solopgang vi havde kan ikke beskrives. Desværre fik jeg ikke nogle billeder, da min telefon var pakket helt ned i bunden af min vandtætte kasse.

En time var gået og der var ikke kommet flere ænder. Pludselig uden varsel hænger det en brunnakke 1 meter over vandet 15 meter fra min far, som han levere i første skud, hold op hvor var jeg stolt på min fars vegne – missionen var i hus, at præsentere ham for en and på fjorden. Brunnakken blev hentet og har også selv på fornemmelsen, at min far var meget glad for den. Vinden tog stille og rolig til, og det blev lidt mere træk i ænderne. Det var meget i perioder, at ænderne var i luften. 2 krikænder fandt vejen forbi min fars lokkere, og han får den ene af dem i andet skud. “Han kan endnu!” Fløj det ud af munden på ham. Kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet.

Vi fik en kop kaffe og snakkede om tingen, men det var begrænset hvor meget kaffe vi fik for pludselig kommer der 3 brunnakker lige mod lokkerne. 2 af dem kommer ind over min far og en til mig. Vi rejser os på samme tid og 3 skud lyder, og 2 brunnakker falder ned fra himlen. 1 til os hver. Desværre fik min far ikke hans double som jeg er helt sikker på, at han havde i tankerne det næste stykke tid. For de næste 2 gange der kom ænder ind over bommede min far begge skud uden ænderne tog nogen skade.

En flok spidsænder fandt nu vejen forbi os. En af dem drejer af og kommer forbi mine lokkere, og forender i et enkelt skud. Men jeg var ude og hente den kommer der 3 gråænder bagfra hen over hovedet på min far. Jeg råber til ham og han når at få en af dem inden de er for langt ude. Da jeg nu er ude af prammen, kunne jeg lige så godt hente anden for min far.

Jeg når knapt nok tilbage til prammen før der er flere ænder på vej, men jeg når at komme på plads, og er klar. En brunnakke kommer ind, og jeg får også den. Anden er bjerget, og trækket dør ud. Vi ligger og snakker om hvad vi skal gøre. Skal, skal ikke. Vi tager lige 5 minutter mere, men 5 minutter bliver til en time, og kl. er nu 11, da der atter kommer 3 brunnakker ind til mig far. Han får en af dem i første skud, men lader de sidste 2 flyve. Desværre var den ikke så hårdt ramt, så den dykkede. Min far måtte en tur efter den i prammen, men efter en hurtig tur på små 150 meter var anden i prammen, og min far på vej tilbage.

Tilbage ved mig, kunne jeg godt se, at det havde taget hårdt på ham. Så hvis det skulle være tilfældet at vi skulle få flere dykkere, skulle jeg nok tage turen. Men dykkere var der ikke flere af. Kun en enlig kortnæbbet gås kom ind fra land, og min far spurgte om det ikke var en gås der kom der, og det var det. Den kom helt ind på 15 meter, og slog på min lokkeænder, og leverede den i første skud. Så vi fik også en gås. Vi lå yderlig et kvarter, men der var ikke flere ænder der ville i lokkerne.

Vi fik pakket alle lokkerne sammen og fik taget lidt billeder fra morgenens resultat.

3 Responses

  1. Kenneth Jensen

    Rigtig god jagthistorie og godt skrevet Jesper!

    Jeg har selv gået på jagt i 15 år og har bl.a. selv udøvet pramjagt (dog et par år siden jeg har været afsted), så dejligt at læse om den spændende jagtdag, din far og dig havde.

     

    Svar
    • Jesper Grønne

      Tak skal du have Lars.

      VI har tit snakket om, at skulle afsted igen, men det er heller ikke blevet til mere. De dage vi havde planlagt at tage ude blæste det enten for lidt eller for meget. Nu ser det også ud til, at det for en ende med pramjagten når vi skal have forst i næste uge, så regner stærkt med at jeg bare skal have prammen op resten af sæsonen.

      Men håber selvfølgelig at min far er frisk på nye ture i den nye sæson, selv om vi går lidt og kigger efter ny hund.

      I øvrigt tak for rosen til mit billede.

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.