Register
A password will be e-mailed to you.

Opdatering på vildsvinets situation i Danmark lige nu…

Her lever vildsvinet og sådan lever de…

Vildsvin

Vildsvinet er i rigtig mange lande en helt naturlig del af naturen. Vildsvinet findes i store dele af Europa, med store bestande i Tyskland, Sverige, Polen, Frankrig, Ungarn og de baltiske lande. I Tyrkiet hvor bl.a landets muslimer ikke spiser svinekød, har vildsvinene særdeles gode vilkår og bliver oftest meget store og ældgamle. Vildsvin foretrækker hovedsagligt en tæt granbevoksning eller tæt løvskov på fugtig bund, hvor der er gode fouragerings muligheder og gode skjul.

I stigende takt med at majs benyttes mere og mere til både foder og biobrændsel har vildsvinene fået særdeles gode muligheder for både rigeligt føde og godt skjul. Kroppen er typisk tæt kraftigt bygget og omkring 125-150 cm lang. Ældre og voksne dyr, som soen vejer 70-80 kg, mens unge ikke kønsmodne dyr (Überlaüfere) typisk ligger på 45-55 kg og keileren som den gamle orne kaldes kan veje væsentlig mere. Soen får typisk 5-8 smågrise en gang om året, men kan når de rigtige betingelser er til stede, levere op til 3 kuld på 2 år.
Ornerne udvikler hjørnetænder, der ofte på ældre dyr bliver over 25-28 cm lange. Et drabeligt våben der sammen med den kraftige og tykke hud på skulder- og brystet danner et beskyttende panser, under de territoriehævdende slagsmål med andre keilere, om at få lov til at parre søerne. Grisene (Frischlinger) fødes med vandrette gul og brunstribet pels, som hen over sensommeren og efteråret udskiftes til en ensfarvet rødbrun pels. De voksne dyr har om sommeren en sparsom grålig pels, mens de om vinteren udvikler en næsten sort pels af lange stive børster og brunlig bunduld. Der findes ofte variationer med brogede vildsvin, en genetisk bestemt variant der fremkommer ved avl mellem undslupne tamgrise og vilde svin. Så man kan med rette sige at landbruget allerede har en solid aktie i vildsvinebestanden i Europa.

Vildsvin lever normalt 15-20 år, men i EU er gennemsnitslevealderen ofte langt lavere. I udlandet er det bestandene af brun bjørn og los, der er vildsvinets naturlige fjende, har sandsynligvis ikke nogen afgørende betydning for antallet af vildsvin, hvorimod ulven der er på meget kraftig fremgang og specielt meget frosthårde vintre godt kan få betydning for gennemsnitslevealderen i EU.

Vildtsvinets fjender i Danmark

I Danmark har vildsvinet ingen naturlige fjender ud over mennesket. Men ligesom i Polen og Tyskland kan en kommende ulvebestand i Danmark være en velkommen naturlig regulator af vildsvin. Antallet og spredningen af vildsvin er i langt højere grad afhængig af mængden af føde og specielt mængden af olden, bog og kastanjer som er vildsvinets foretrukne føde. Den danske natur og vejrforholdene gør Danmark til et særdeles velegnet land for en stærk og bæredygtig bestand som kan bringe mange naturmæssige fordele med en øget biodiversitet til gavn for skovbunden og floraen.

Levevis og føde

Vildsvin lever i mindre grupper kaldet rotter, og hver gruppe består af en eller flere søer og deres afkom. Når hannerne er 1½ år gamle, forlader de rotten, men ofte får de først mulighed for at parre sig, når de er 2-3 år gamle. Om efteråret finder vildsvinene sammen i større grupper, og parringen foregår omkring januar. Hvilke søer, der kommer i brunst, afhænger af deres kropsvægt. I gode år med rigelig føde bliver søerne kønsmodne allerede, når de er 10-12 måneder gamle, mens det kun er de ældre søer, der får unger i år med mere sparsom føde.

Vildsvin So med grise

Samtidig kan søerne udsætte deres brunstcyklus til perioder, hvor eksempelvis klima og fødetilgængelighed er mere passende, og kan altså få unger hele året. Da populations størrelsen er så afhængig af fødegrundlaget, betyder det, at den kan variere voldsomt. Også kuldstørrelsen kan variere meget, men gennemsnitligt, føder vildsvinet seks til syv grise i april eller maj. Grisene bliver født i en foret fordybning i jorden, ofte gemt væk i en tykning eller en majsmark. Indtil de er 4-5 måneder gamle får grisene modermælk, men allerede efter et par uger, begynder de selv at rode i jorden efter føde. Omkring 1/10 af vildsvinets føde er animalsk som eksempelvis larver og orme, men de spiser også ådsler, fugleunger og mindre pattedyr. Den øvrige føde er planteføde som svampe, bregner, blade, græsser, rødder, løg, frugter og vildsvinets favoritføde olden, bog, kartofler og majs, der hvor de kan få adgang til denne luksus.

Som et lille kuriosum kan jeg fortælle at i udlandet bruges tæmmede vildsvin til at opspore de kostbare spisesvampe trøfler. Vildsvinet har en formidabel lugtesans, som viser vej til trøflerne, der vokser under jordoverfladen.

Næste side

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj