Register
A password will be e-mailed to you.

Generelt om regulering af vildt

Regulering af vildt skal ske i henhold til bekendtgørelse om vildtskader nr. 259 af 25/03 2011.  Regulering skal forstås, som nedlæggelse eller ombringelse af vildt.

Det er ejeren eller brugeren af ejendommen, som afgør om der skal foretages regulering eller ej og denne kan dernæst bede jagtlejeren om at udføre reguleringen. Personen som udfører regulering skal være fyldt 18 år.

Herunder er specielt fremhævet de paragraffer som vedrører jægere, men bekendtgørelsen finder ligeledes anvendelse for gartnerier, frugthaver, frugtplantager, planteskoler, flyvepladser,  havbrug samt dambrug.

Ansøg om regulering af skadevoldende vildt

Der kan ansøges tidligst 4 uger før der må reguleres på Naturstyrelsen.dk. Det kan gøres over nettet ved hjælp af NemID eller Digital Signatur og efterfølgende sendes en kvitteringsmail, til den oplyste mail adresse. Det er også muligt at udskrive ansøgningen om regulering på papir og underskrive denne og dernæst indsende den til det lokale kontor af Naturstyrelsen.

Senest 4 uger efter at den tilladte reguleringsperiode er udløbet, skal der indberettes, hvor meget der er reguleret og hvordan effekten har været. Indberetning kan ligeledes ske via nettet.

Regulering af ræv

Der er særlige regler for regulering af ræv jf. bekendtgørelsens §5, men i forhold til jagt og jægere kan nævnes:

  1. Hvor ræven forvolder skade på øvrig fauna må denne reguleres i perioden 01.02-29.02, jf. §5 stk. 2
  2. Ejendomme som har udarbejdet og gennemført naturforbedringer i henhold til biotopplaner (bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007) må regulere ræv hele året ved brug af fælder.
  3. Rævehvalpe udenfor rævegraven må reguleres i perioden 01.06-31.08. Rævehvalpe må ikke jages ud af graven vha. fx jagthund. Rævehvalpene skal komme naturligt ud af graven.

Regulering af vildsvin

Vildsvin må reguleres hele året jf. bekendtgørelsens §7.

Regulering af invasive arter

Invasive arter kan reguleres hele året jf. bekendtgørelsens §8. Der er endvidere lempelige regler ved regulering af invasive arter. Invasive arter i denne sammenhæng er nilgås, amerikansk skarveand, sort svane, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund og mink.

  1. Invasive arter må bekæmpes ved anvendelse af fælder.
  2. Invasive arter må jages fra kunstig skjul, herunder skydestiger og skydetårne.
  3. Invasive arter må reguleres 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang  også fra kunstig skjul.
  4. Invasive arter må endvidere udfordres og beskydes i nærhed af foderpladser samt der må anvendes kunstig lys, spejle og indretninger til belysning af målet.
  5. Ved regulering af mårhund må der endvidere anvendes glatløbet haglgevær i skydestiger og skydetårne.

Endvidere kan Naturstyrelsen jf.  bekendtgørelsens §25 give tilladelse til at mårhund kan reguleres fra motorkøretøjer.

Regulering af råger

Jf. bekendtgørelsen §13 kan naturstyrelsen give tilladelse til regulering af råger og rågeunger.

  1. Råger som optræder i større flokke på ikke høstede og nysåede marker må reguleres i perioden 01.07-30.09.
  2. Råger i rågekolonier kan reguleres inden redebygning og æglægning samt rågeunger kan reguleres i rågekolonier uden for reden i perioden 01.05-15.06. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at der kan anvendes salonrifler, som kan indeholde mere en 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler.
  3. Rågeunger kan reguleres på ikke høstede marker i perioden 01.05-30.06.

Regulering af canadagås

Jf. bekendtgørelsen §14 kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af canadagæs på marker med vinterafgrøder i perioden 01.02-29.02.

Læs artikel om gåsejagt.

Regulering af husskade og krage

Jf. bekendtgørelsens §17 kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af husskade og krage i følgende tilfælde.

  1. I områder hvor husskade og krage forvolder skade på markafgrøder eller øvrig fauna, må disse arter reguleres med fælder eller skydevåben i perioden 01.02-15.04.
  2. Der kan gives tilladelse til at anvende kunstigt skjul og kunstige lokkefugle.
  3. Ejendomme som har udarbejdet og gennemført naturforbedringer i henhold til biotopplaner (bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007) kan der gives tilladelse til regulering af krage ved brug af fælder i perioden 16.04-30.04.

Regulering af ringdue

Jf. bekendtgørelsens §18 kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ringdue/skovdue i flok, når disse optræder i;

  1. rapsmarker i perioden 01.02-30.04
  2. ærtemarker, kålmarker og nysåede marker i perioden 01.03-30.04
  3. nysåede marker i perioden 01.08-31.08
  4. ikke høstede marker i perioden 01.07-31.08
  5. forvoldes der omfattende skade på markafgrøder må ringduen reguleres i perioden 01.09-31.10.
  6. der kan gives tilladelse til, at regulering kan ske fra kunstigt skjul og med lokkefugle

Læs artikel om duejagt.

Regulering af grågås

Jf. bekendtgørelsen §19 kan Naturstyrelsen give tilladelse til at grågås i flok kan reguleres på ikke høstede marker i perioden 01.07-31.08. Regulering må kun finde sted fra solopgang til solnedgang.

Regulering af hjortevildt

Jf. bekendtgørelsens §21 kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt og råvildt i vildtarternes jagttid i skove, have- eller markafgrøder i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.

Endvidere kan der gives tilladelse til regulering af kronkalv i perioden 15.07-30.09 i tiden fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang på marker, hvor kronvildt udøver omfattende skade på afgrøderne.

Læs også:

Regulering af vildt i februar

Regulering af vildt i marts og april

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj